Når mor bliver en fremmed

Når mor bliver en fremmed

Når børn vender sig væk

Forældrefremmedgørelse af både mødre og fædre i relation til psykisk vold.

Mange forestiller sig, at forældrefremmedgørelse primært handler om fædre, der mister kontakten til deres børn. Og ja – mange fædre bliver ramt. Men sandheden er, at også mødre kan blive udsat for massiv forældrefremmedgørelse. I nogle tilfælde i en sådan grad, at barnet helt bryder forbindelsen for at skabe fred i et konfliktfyldt og voldeligt landskab.

Forældrefremmedgørelse handler ikke om køn.
Det handler om magt, kontrol, frygt og overlevelse.

Når volden fortsætter efter bruddet

Når et menneske forlader en fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk voldelig partner, stopper volden ikke altid med relationen. For nogle fortsætter den gennem børnene. Konflikten eskalerer, og barnet bliver – bevidst eller ubevidst – trukket ind i en kamp, som barnet ikke har skabt, og som barnet ikke har forudsætninger for at stå i.

I disse tilfælde bliver forældrefremmedgørelse et redskab til at bevare kontrol. Ikke over partneren længere – men over relationen mellem barn og forælder.

Når barnet vælger den stærkeste for at overleve

I nogle familier ser man, at barnet langsomt begynder at tage afstand fra den ene forælder. Ikke nødvendigvis fordi denne forælder har gjort barnet noget direkte – men fordi barnet mærker, hvem der har mest magt, hvem der reagerer voldsomst, og hvor konflikten er farligst.

Barnets afvisning kan være en overlevelsesstrategi.
En måde at skabe fred på.
En måde at beskytte sig selv mod uro, vrede, trusler og psykisk pres.

I den proces kan også mødre blive fremmedgjort i en sådan grad, at kontakten til barnet helt brydes – selvom de tidligere har været barnets primære tryghedsfigur.

Når moderen bliver den, der mister forbindelsen

For mange er det svært at forestille sig, at en mor kan blive skubbet ud af sit barns liv. Men det sker. Også i familier, hvor der tidligere har været vold mod kvinden. I disse tilfælde kan barnet komme til at vælge den mest dominerende forælder – ikke af kærlighed, men af frygt og behovet for ro.

Moderen står tilbage med:

  • sorgen over det levende tab

  • magtesløsheden

  • skammen

  • følelsen af at være gjort til “den forkerte”

  • og den dybe smerte i at være mor uden barn i hverdagen

Det er en sorg, der sjældent bliver forstået fuldt ud af omverdenen.

Forældrefremmedgørelse som en del af psykisk vold

Forældrefremmedgørelse i relation til psykisk vold er ikke et tilfældigt brud i relationen. Det er en proces, hvor manipulation, frygt, kontrol og loyalitetspres langsomt ændrer barnets billede af den ene forælder. Fortællinger skabes og gentages. Virkeligheden forvrænges. Og til sidst kan barnet tage afstand for at overleve følelsesmæssigt.

Det er vold – også selvom der ikke er blå mærker.

Når både forælder og barn mister hinanden

For både mødre og fædre, der rammes af forældrefremmedgørelse, er det et tab, der ikke har nogen naturlig afslutning. Barnet er jo derude et sted. Lever sit liv. Trækker vejret. Vokser. Uden forælderen.

Samtidig mister barnet forbindelsen til en vigtig del af sin identitet. For et barn mister ikke kun en forælder. Barnet mister også spejlingen af sig selv i relationen.

Det er ikke din skyld

Hverken forældre eller børn bærer skylden for forældrefremmedgørelse. Det er et resultat af konflikt, magt, frygt og psykisk vold – ikke af manglende kærlighed.

Et barn, der vender sig væk, gør det sjældent af lyst.
Det gør det for at overleve.

Der skal være plads til alle historier

I debatten om forældrefremmedgørelse er det afgørende, at der bliver plads til hele billedet. Både fædre og mødre kan miste deres børn. Både kvinder og mænd kan blive udsat for psykisk vold i forældresamarbejdet. Og børn kan komme i klemme på måder, som sætter dybe spor lang tid efter.

Du skal ikke stå alene med det

Sorgen over et barn, der forsvinder følelsesmæssigt eller fysisk ud af dit liv, er en af de tungeste sorgformer, der findes. Og den må ikke overses, ties ihjel eller forklares væk med systemiske begreber alene.

Der er brug for:

  • fællesskab

  • vidnesbyrd

  • støtte

  • forståelse

  • og plads til både vrede, håb og magtesløshed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i kommende tilbud om emnet

Er du forælder og ramt af forældrefremmedgørelse – uanset om du er mor eller far? Hos Omdrejningspunktet finder du fællesskab, forståelse og støtte til at stå i det ubærlige.

Højkonfliktsager

Højkonfliktsager

Efter en skilsmisse fra en psykisk voldelig partner, venter en endnu større kamp, end at leve sammen.

Kampen om bodeling, samvær, bopælsadresse og børnepenge. Kampen for retfærdighed er en kamp, der sjældent er værd at tage, i den slags sager. Ofte handler modpartens konflikt om at beholde en plads i dit liv, uanset om den er god eller dårlig. Hans (eller hendes) ret til tilgang til dig, din forsyning eller følelsen af at være en familie, er ofte smertepunktet, forklædt som noget andet.

Samværssager i familieretshuset

Når børn kommer i klemme i forældrenes konflikt

Drømmen om et venskabeligt brud, kan få dig til at gå langt, også for langt. Desværre kan netop den illusion være et lokkemiddel til at få dig til at indgå aftaler, typisk økonomiske, som du rationelt set, ikke ville indgå. Det er en umulig opgave at være venner med en psykisk voldelig partner. Af forskellige årsager. En af årsagerne er, at du ikke kan bekæmpe ukærlig adfærd, med kærlig adfærd. Du skal vågne op og se hvem du er oppe imod. Først når du ser det, kan du begå dig i relationen, med udgangspunkt i din egen virkelighed.

Omdrejningspunktet

Omdrejningspunktet formidler støtte og terapi til, at kunne begå dig i sager med høj konflikt. Vi taler af personlige erfaringer og forstår vigtigheden af, at få hjælp, i et system, hvor du ellers ikke kan få hjælp.

Skriv til os på mail info@omdp.dk for information om vores tilbud.