Traumebinding og årsager til dyb afhængighed i voldelige relationer

Er din kæreste narcissist? Når kærlighed bliver til tvivl

Det starter sjældent med tvivl.

Det starter ofte med noget helt andet.

Intensitet.
Opmærksomhed.
En følelse af at være set – måske for første gang.

Han virker stærk. Sikker. Karismatisk.
Han ved, hvad han vil.
Og han vil dig.

Men et sted undervejs begynder noget at ændre sig.

Ikke nødvendigvis i ham – men i dig.

Du begynder at tvivle.

Når du begynder at miste dig selv

Måske genkender du det her:

Du tænker mere over, hvad du siger.
Du tilpasser dig for at undgå konflikter.
Du analyserer samtaler bagefter.
Du forsøger at forstå, hvad du gjorde forkert.

Og langsomt bliver dit fokus flyttet:

Fra dig selv – til ham.

Tegn på narcissisme i parforhold

Hvis din kæreste er narcissist, vil det ofte ikke være tydeligt fra starten.

Men over tid kan der opstå mønstre som:

Han kritiserer dig og får dig til at føle dig forkert
Han tager sjældent ansvar – skylden lander hos dig
Han skifter mellem varme og kulde (du ved aldrig, hvor du har ham)
Han får dig til at tvivle på dine egne oplevelser (gaslighting)
Han har svært ved empati, når du er ked af det
Han har brug for kontrol – direkte eller indirekte

Det vigtigste tegn er ofte ikke ham.

Det er, hvad der sker med dig.

“Måske er det bare mig…”

En af de mest gennemgående tanker i relationer med narcissisme er:

“Måske er det bare mig.”

Du begynder at:

Tage ansvar for hans reaktioner
Forklare hans adfærd
Undskylde ting, du ikke burde undskylde
Føle dig utilstrækkelig

Og det er her, dynamikken for alvor sætter sig fast.

Narcissisme og psykisk vold

Narcissisme i parforhold hænger ofte sammen med psykisk vold.

Ikke nødvendigvis i form af råben eller åbenlys aggression –
men i form af nedbrydning, manipulation og kontrol.

Det kan være subtilt.

Men konsekvensen er ikke subtil.

Du mister gradvist tilliden til dig selv.

Hvorfor er det så svært at gå?

Mange spørger:
“Hvorfor går du ikke bare?”

Men de ser ikke:

Håbet om, at det bliver godt igen
De gode perioder, der giver dig troen tilbage
Forvirringen
Skylden

Og måske vigtigst af alt:

Den version af ham, du forelskede dig i.

Du kan ikke ændre ham

Det er måske det sværeste at acceptere:

Du kan ikke ændre ham.

Ikke ved at være mere forstående.
Ikke ved at elske ham mere.
Ikke ved at gøre dig selv mindre.

For problemet er ikke, hvem du er.

Problemet er dynamikken.

Hvad kan du gøre?

Det første skridt er ikke nødvendigvis at gå.

Det første skridt er at begynde at se klart.

At stille spørgsmål:

Hvordan har jeg det i den her relation?
Føler jeg mig tryg?
Føler jeg mig selv?

Og måske vigtigst:
Ville jeg ønske, at mine børn havde det sådan her i et forhold?

Du er ikke alene

I Omdrejningspunktet møder vi mange, der har været i relationer med narcissistiske træk og psykisk vold.

Mennesker, der har mistet sig selv – og som langsomt finder hjem igen.

Gennem fællesskab.
Gennem spejling.
Gennem det at opdage:

Det var ikke bare mig.

Få hjælp, hvis din kæreste er narcissist

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er det vigtigt at vide:

Du er ikke forkert.
Du er ikke for meget.
Og du er ikke alene.

Hos Omdrejningspunktet tilbyder vi fællesskab, gruppeterapi og støtte til mennesker, der har været udsat for psykisk vold.

Når dine grænser forsvinder – og vejen tilbage til dig selv

Dine grænser forsvinder ikke bare fra den ene dag til den anden.
De bliver langsomt udvisket.

Du mærker dem måske stadig – som en uro i kroppen.
En fornemmelse af, at noget ikke er rigtigt.

Men du siger ikke noget.

For du har lært, at det er nemmere at tilpasse sig end at stå fast.

Hvad er grænsesætning?

Grænsesætning handler ikke om at være hård.
Det handler om at være tro mod sig selv.

At kunne mærke:
Hvad er okay for mig – og hvad er ikke?

Og vigtigst af alt:
At handle på det.

I relationer præget af psykisk vold bliver grænsesætning ofte gradvist nedbrudt.

Du lærer at:

Tvivle på dine egne behov
Overhøre dine egne signaler
Prioritere den andens følelser over dine egne

Og til sidst kan det føles, som om du ikke længere har ret til dine egne grænser.

Når du står til rådighed for et andet menneske

Mange, der har været i psykisk voldelige relationer, kender følelsen af altid at skulle være til rådighed.

Tilpasse sig.
Forklare.
Rette ind.

Måske tænker du:

Jeg må ikke gøre ham vred
Jeg må ikke skuffe
Jeg må ikke sige fra

Og langsomt bliver din rolle at være den, der rummer, forstår og bærer.

Men grænsesætning betyder at tage retten tilbage:

Retten til ikke altid at være til rådighed.
Retten til at sige nej.
Retten til at vælge dig selv.

Du er kun ansvarlig for din egen del

Noget af det mest afgørende i grænsesætning er at forstå:

Du er kun ansvarlig for din egen del af en relation.

Ikke for den andens reaktioner.
Ikke for deres følelser.
Ikke for deres måde at være i verden på.

Det betyder ikke, at du ikke må være omsorgsfuld.
Men det betyder, at du ikke skal bære det, der ikke er dit.

Hvorfor er det så svært at sætte grænser?

Grænsesætning kan føles næsten umuligt, når du har været vant til det modsatte.

Du kan opleve:

Skyld, når du siger fra
Frygt for konflikter
Angst for at blive afvist
En følelse af at være egoistisk

Men det er ikke fordi, der er noget galt med dig.

Det er fordi, dine grænser er blevet overskredet så mange gange, at det er blevet normalt.

Grænsesætning er ikke at skubbe andre væk

Mange tror, at grænsesætning betyder at lukke af.

Men i virkeligheden er det det modsatte.

Når du sætter grænser, skaber du klarhed.
Ærlighed.
Autenticitet.

Du giver andre mulighed for at møde dig – som du faktisk er.

Og du giver dig selv mulighed for at være i relationer, hvor du ikke mister dig selv.

At genfinde dine grænser

At genfinde sine grænser er en proces.

Det begynder ofte stille.

Med at mærke:
Hvad føles rigtigt for mig?

Med at sige små ting højt:
Det har jeg ikke lyst til.
Det føles ikke godt for mig.

Og med at øve sig i at stå i det – også når det er svært.

Du må gerne vælge dig selv

Måske er det det vigtigste:

Du må gerne vælge dig selv.

Også selvom andre bliver skuffede.
Også selvom det skaber konflikt.
Også selvom det føles uvant.

Grænsesætning er ikke egoisme.

Det er selvrespekt.

Du er ikke alene

I Omdrejningspunktet møder vi mange, der har mistet kontakten til deres egne grænser.

Og som langsomt begynder at finde dem igen.

Gennem fællesskab.
Gennem spejling.
Gennem det at opdage:

Jeg må godt være her – som jeg er.

Få hjælp til grænsesætning og psykisk vold

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er det vigtigt at vide:

Dine grænser er ikke forkerte.
Dine behov er ikke for meget.
Og du har ret til at være dig.

Hos Omdrejningspunktet tilbyder vi fællesskab og støtte til mennesker, der har været udsat for psykisk vold.

Overansvar for hans adfærd

af Omdp | apr 4, 2026 | Psykisk-Vold

Der er et punkt i mange psykisk voldelige relationer, hvor noget skifter.

Ikke nødvendigvis i det, der sker.
Men i det, du begynder at tro.

Du begynder at tro, at det er dig.

At du fremprovokerer det.
At du får det værste frem i ham.
At hvis bare du var roligere, mildere, klogere, mere tålmodig… så ville han være anderledes.

Og lige dér begynder overansvaret.

Overansvar i psykisk vold – når du tager ansvar for hans handlinger

Overansvar er en af de mest oversete mekanismer i psykisk vold.

Det betyder, at du begynder at tage ansvar for din partners krænkende, utilregnelige eller nedbrydende adfærd.

Du forklarer det.
Undskylder det.
Tilpasser dig det.

Måske tænker du:

Han har haft en svær barndom
Han bliver bare presset
Jeg sagde også noget forkert
Jeg kunne have gjort det anderledes

Men sandheden er:

Du kan ikke tage ansvar for et andet menneskes adfærd.

Og alligevel er det præcis det, mange gør i relationer præget af psykisk vold.

“Jeg må være for meget…”

En af de mest smertefulde erkendelser er denne:

At du begynder at se dig selv som problemet.

At du tænker:

Jeg er for følsom
Jeg er for krævende
Jeg provokerer ham
Jeg er svær at være sammen med

Og så begynder du at justere dig selv.

Gøre dig mindre.
Mere stille.
Mere rummelig.

Men det stopper ikke hans adfærd.

Det flytter bare dine grænser længere og længere væk fra dig selv.

Grooming og manipulation: Når du bliver gjort ansvarlig

Det er ikke tilfældigt, at du begynder at tage ansvar.

Det er en del af dynamikken.
En del af manipulationen.
En del af det, man kalder grooming i psykisk vold.

Langsomt bliver du ført derhen, hvor du tror:

At du kan ændre ham
At du kan hjælpe ham
At det er dig, der kan få ham til at blive “god igen”

Du begynder at holde fast – ikke kun i ham, men i håbet.

Håbet om, at det kan blive anderledes, hvis bare du gør det rigtigt.

Hvorfor bliver man i en psykisk voldelig relation?

Mange spørger:
“Hvorfor går du ikke bare?”

Men de ser ikke det, der sker indeni.

De ser ikke:

Skylden
Forvirringen
Overansvaret
Håbet

For når du tager ansvar for hans adfærd, føles det ikke som et valg at blive.

Det føles som en forpligtelse.

Som noget, du ikke bare kan slippe.

Når virkeligheden bliver vendt på hovedet

I psykisk vold – og særligt i dynamikker med gaslighting – bliver virkeligheden gradvist fordrejet.

Du begynder at tvivle på dig selv.
Dine oplevelser.
Dine reaktioner.

Og samtidig bliver du gjort ansvarlig for det, der sker.

Det er en dobbelt belastning:
Du mister dig selv – og tager skylden for det.

Du kan ikke redde ham

Det er måske det sværeste at tage ind:

Du kan ikke redde ham.
Du kan ikke hele ham.
Du kan ikke elske ham “rigtig” nok til, at han ændrer sig.

Og det er ikke din opgave.

Din opgave er ikke at bære hans smerte på dine skuldre.

Din opgave er at finde hjem til dig selv igen.

Vejen ud af overansvar

At slippe overansvar er en proces.

Det begynder ofte med en stille erkendelse:

Det her er ikke mit ansvar.

Og det kan føles uvant. Næsten forkert.

For du har måske lært, at kærlighed er at bære, forstå, rumme og blive.

Men kærlighed må aldrig koste dig dig selv.

Du er ikke alene

I Omdrejningspunktet møder vi mange, der har levet med overansvar i psykisk voldelige relationer.

Mennesker, der har båret alt for meget – alt for længe.

Og som langsomt begynder at lægge det fra sig igen.

Ikke fordi de er svage.
Men fordi de endelig begynder at se klart.

Få hjælp til at bryde med psykisk vold

Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er det vigtigt at vide:

Du er ikke forkert.
Du er ikke for meget.
Og det er ikke dit ansvar.

I Omdrejningspunktet tilbyder vi fællesskab og støtte til mennesker, der har været udsat for psykisk vold.

Her bliver du mødt – ikke gjort forkert.

Flying monkeys – når andre bliver en del af volden

Flying monkeys er et begreb, der bruges om en del af den psykisk voldelige adfærd. Begrebet beskriver de personer, som – bevidst eller ubevidst – bliver inddraget i en udøvers psykiske vold. Begrebet stammer oprindeligt fra Troldmanden fra Oz, hvor heksens “flyvende aber” udfører hendes ordrer. I psykisk vold refererer det til mennesker, der hjælper udøveren. Hjælper med at kontrollere, overvåge eller påvirke den voldsramte.

Hvordan fungerer begrebet i praksis?

Flying monkeys kan være:

familie
venner
kolleger
nye partnere
professionelle eller myndighedspersoner

De kan viderebringe budskaber, så tvivl, kritisere, presse til forsoning eller bekræfte udøverens fortælling, fx:

“Han mener det jo ikke ondt.”
“Du overdriver nok lidt.”
“Du burde give ham en chance mere.”

På den måde bliver den voldsramte isoleret, tvivlende og fastholdt – ikke kun af udøveren, men af omgivelserne.

Bevidst og ubevidst deltagelse

Nogle andre mennesker handler bevidst og loyalt over for udøveren. Andre tror oprigtigt, at de hjælper, eller har kun hørt én side af historien. Fælles for dem er, at deres handlinger forlænger og forstærker volden. Det kan være meget svært at forstå hvordan en krænker fungerer. At et menneske kan have dårlig intentioner og føle sig særligt berettiget. Ofte lader vi tvivlen komme andre mennesker til gode. Eller tillægger dem en empati, som de ikke besidder. Måske fordi vi tror de tænker, som vi selv gør.

Også selvom intentionen ikke er ond.

Hvorfor er flying monkeys så skadelige?

Flying monkeys:

forstærker victim blaming
underminerer den voldsramtes virkelighedsopfattelse
øger isolation og ensomhed
gør det sværere at bryde fri

Når flere gentager den samme fortælling, begynder den voldsramte ofte at tvivle på sig selv. Mange tænker: “Måske er det mig, der er problemet.”

Flying monkeys og børn

I familier med psykisk vold, kan andre mennesker også blive brugt i relation til børnene. Feks. gennem påvirkning, loyalitetskonflikter eller negativ omtale af den anden forælder. Det skaber utryghed og øger risikoen for, at voldens mønstre videreføres. Det er svært at forstå at der findes forældre, som ikke evner at være forældre. Også dem som ser meget omsorgsfulde og ansvarsbevidste ud på overfladen.

Omdrejningspunktets tilgang

I Omdrejningspunktet arbejder vi med at:

identificere flying monkeys
adskille ansvar og roller
styrke den voldsramtes tillid til egen oplevelse
skabe et fællesskab, hvor virkeligheden bliver spejlet – ikke betvivlet

At forstå begrebet flying monkeys kan være en stor lettelse. Ikke fordi det fjerner smerten – men fordi det placerer ansvaret rigtigt.

Husk

Hvis andre mennesker presser dig, tvivler på dig eller taler på vegne af den, der har udsat dig for vold, er det ikke et tegn på, at du tager fejl. Det kan være et tegn på, at volden har fået flere stemmer.

Victim blaming – det er nok bare mig der er sart!

af Omdp | jan 18, 2026 | Psykisk-Vold

Victim blaming – når skylden vendes mod den, der er blevet udsat for psykisk vold

Victim blaming er et udbredt og skadeligt fænomen, som mange mennesker udsat for psykisk vold møder – både fra omgivelserne og fra sig selv. I stedet for at rette fokus mod den, der udøver volden, bliver ansvaret vendt mod den voldsramte. Det skaber skam, tvivl og tavshed – og gør det langt sværere at bryde fri.

Hos Omdrejningspunktet møder vi hver dag mennesker, der har internaliseret skyld og ansvar for vold, de aldrig har været skyld i.

Hvad er victim blaming?

Victim blaming betyder, at den person, der har været udsat for vold eller overgreb, bliver holdt helt eller delvist ansvarlig for det, der er sket. Det kan lyde som:

“Hvorfor gik du ikke bare?”
“Du må også have provokeret ham.”
“Du valgte jo selv at blive.”

I tilfælde af psykisk vold er victim blaming særligt udbredt, fordi volden ofte er usynlig, subtil og svær at dokumentere. Det gør det nemt for omgivelserne – og for udøveren – at så tvivl om den voldsramtes oplevelser.

Victim blaming som en del af psykisk vold

Victim blaming er ikke kun noget, der kommer udefra. Det er ofte en integreret del af selve den psykiske vold. Gennem manipulation, gaslighting og ansvarsforskydning lærer den voldsramte gradvist at tvivle på sig selv:

“Det er nok mig, der er for følsom.”
“Hvis jeg bare var anderledes, ville det ikke ske.”

Over tid kan denne indre stemme blive lige så nedbrydende som volden selv.

Hvorfor er victim blaming så skadeligt?

Victim blaming:

forlænger volden – også efter relationen er brudt
skaber skam og tavshed
forhindrer hjælp og støtte
øger risikoen for tilbagefald til voldelige relationer

Mange bliver først i stand til at bryde ud, når de forstår én afgørende sandhed:

Vold er altid udøverens ansvar – aldrig den, der bliver udsat.

Victim blaming og børn

Når der er børn involveret, rammer victim blaming endnu hårdere. Mødre (og fædre) bliver ofte mødt med spørgsmål som:

“Hvorfor fandt du dig i det – tænkte du ikke på børnene?”

Men sandheden er, at psykisk vold netop nedbryder handlekraft, overblik og selvværd. At forebygge den sociale arv kræver forståelse – ikke bebrejdelse.