Tvivl og skam er en del af volden

Hos OMDP er det en del af vores DNA at vores terapeuter og facilitatorer er erfaringspersoner. At støtte andre kvinder og mænd, som står det sted, man engang selv stod. Det giver mulighed for at transformere egne traumer til ressourcer. Denne transformation og ressource er til gavn for udviklingen af både de mennesker, som kommer i terapi og for terapeuten/facilitatoren selv.

Tvivl er en del af volden

For mennesker, der har været udsat for psykisk vold, er tvivlen en central problematik. Dels pga den psykiske volds nedbrydende karakter, men også fordi det er så svært at forklare og at blive forstået af sine nærmeste. Psykisk vold kan være så subtilt, at man ikke kan forstå det. Med mindre man selv har prøvet det.

I mødet med en terapeut/facilitator kan man dele sin historie, uden følelsen af at skulle forklare sig. Netop fordi de selv er erfaringspersoner. Den fælles forforståelse gør, at det er nemmere at komme ind til kernen. Både i det relationelle og i det terapeutiske arbejde. Man bliver simpelthen mødt med kærlige øjne der siger; jeg ser dig, jeg forstår dig.

Skam er en del af volden

En anden dimension, er den skam, der er forbundet med, at være udsat for vold. Der forekommer ofte en opfattelse af “hvorfor går offeret ikke bare”, “der skal to til tango” eller “er vedkommende ikke lidt sart”.

At dele sin historie med en erfaringsperson, smelter den skam. I det terapeutiske rum, opstår der en tryghed i, at alle har en fælles referenceramme og kan dele erfaringer, uden at blive mødt med manglende forståelse eller fordømmelse.

 

Claire Elaine Percy-Smith i Omdrejningspunktet

Frivillig terapeut i Omdp – Claire

Fra smerte til ressource

At bruge sin egen erfaring med psykisk vold. At bearbejde egne mønstre og traumer. At bygge et nyt liv op efter volden, til samlet set, at støtte andre, er transformerende. At bruge år af sit liv på, at være i en psykisk voldelig relation, for efterfølgende at bruge år på, at bearbejde sine oplevelser og hele sit indre psykiske liv. Ikke kun vores egne, men også vores børns traumer, kan medføre bitterhed og en følelse af at have spildt sit liv.

Når man formår, at bruge disse erfaringer til at skabe værdi, også for andre, bliver ens eget traumatiske stof, pludselig mere meningsfuldt. Det levede liv forvandles fra den rene sorg og elendighed, til en ressource. En ressource, som gør en forskel i mange andre menneskers liv. For de mennesker, som kommer i terapien, repræsenter disse terapeuter/facilitatorer, både et brud med isolationen og et håb for fremtiden.

Terapeuten fremtræder som en tryg base, som kan rumme deltagernes smerte med ro, kærlig omsorg og overskud. Et levende bevis på at man kan komme ud på den anden side efter volden og skabe sig et godt liv. 

Denne ressource er fundamentet i Omdrejningspunktet!

Skrevet af psykoterapeut Claire Percy-Smith / Se mere om Claire her eller ring for booking af terapi på tlf. 31491053.

En skygge af mig selv

En skygge af mig selv

Dine ord er blevet mine

ud igennem mig

former de sig

jeg mærker verden for dig

Virkeligheden er et stadie

hvor alt ses igennem dig

al form for integritet

er illegal egoisme

personligt imod dig

Jeg er heldig

at jeg har dig

min altopofrende ægtemand

alle klapper og smiler

af din storhed

ikke mindst dig selv

Jeg lever i en skygge

af mig selv

for alt hvad der er bedst for dig

et sted imellem liv og død

forsvinder jeg væk

til ingenting.

Forældrefremmedgørelse af fædre

Forældrefremmedgørelse af fædre

Forældrefremmedgørelse af fædre – når far bliver en fremmed

Der findes en særlig form for sorg, som sjældent får ord. Sorgen over at være i live – men langsomt blive gjort usynlig i sit eget barns liv. For mange fædre sker det ikke brat. Det sker stille. Gennem afstand, tavshed, aflysninger, misforståelser og fortællinger, de ikke kan genkende, men heller ikke kan forsvare sig imod. Langsomt glider barnet væk. Det kaldes forældrefremmedgørelse.

Forældrefremmedgørelse opstår, når et barn – bevidst eller ubevidst – bliver påvirket til at tage afstand fra den ene forælder. Det kan ske gennem negativ omtale, mistænkeliggørelse, manipulation, loyalitetspres og konflikter, som barnet ikke kan bære. Barnet begynder at afvise kontakten. Ikke nødvendigvis fordi den anden forælder har gjort noget direkte mod barnet, men fordi billedet af forælderen langsomt er blevet forvrænget.

Fædre der mister kontakten til deres børn

Forældrefremmedgørelse hvor en forældre mister sit barn

Mange fædre beskriver den samme smertefulde proces. De er der stadig. De vil stadig deres barn. De forsøger at række ud. Men de mødes med tavshed, afvisning eller pludselige anklager, de ikke genkender. Det kan begynde med ændrede samværsaftaler, aflysninger i sidste øjeblik, manglende svar og nye fortællinger om far. Et barn, der pludselig taler med ord, som ikke føles som barnets egne. Og langsomt begynder relationen at smuldre.

Forældrefremmedgørelse hænger i mange tilfælde sammen med psykisk vold efter et brud. Når magt, kontrol og konflikt ikke stopper, selvom forholdet er slut, men fortsætter gennem barnet. Her kan barnet blive brugt som pressionsmiddel, gjort til budbringer og trukket ind i voksnes kamp. Barnet sættes i en umulig loyalitetskonflikt, hvor det føles som om, det skal vælge side. Det slider på barnet – og det nedbryder den forælder, der langsomt skubbes ud.

Forældrefremmedgørelse er identitetsnedbrydende.

At miste kontakten til sit barn er ikke bare et tab af relation. Det er et tab af sig selv som far. Det kan føre til magtesløshed, skam, stress, depression og dyb ensomhed. Mange lever i konstant beredskab. De venter på en besked. På et tegn. På en åbning. På at barnet en dag rækker ud igen.

Men også barnet betaler en høj pris. Et barn i forældrefremmedgørelse lever i splittelse. Barnet mister ikke bare en forælder. Barnet mister en del af sin egen identitet. Skyld, forvirring og utryghed kan tage plads i barnet. Og mange oplever senere i livet, at relationer bliver svære, fordi de har lært, at kærlighed er forbundet med konflikt og adskillelse.

For mange fædre bliver systemet en ekstra kampplads. Gentagne sager i Familieretshuset, skiftende vurderinger, lange sagsforløb og følelsen af hele tiden at skulle bevise sit værd som forælder. Samvær bliver noget, der skal kæmpes for igen og igen. Det slider. Ikke kun juridisk – men dybt menneskeligt.

Forældrefremmedgørelse handler ikke om, at man er en dårlig far. Det handler ikke om svaghed. Det handler om relationer, der brydes af konflikt, manipulation og magtkampe. Det er ikke svagt at savne sit barn. Det er kærlighed.

Og selv om vejen kan være lang, findes der også håb. Nogle fædre genfinder forbindelsen til deres børn. Nogle gennem langsom genopbygning. Nogle først mange år senere. Nogle gennem små, næsten usynlige åbninger. Det kræver tålmodighed, støtte, evnen til at regulere sin egen smerte og ofte professionel hjælp. Og det kræver, at man ikke står alene.

At være ramt af forældrefremmedgørelse er en af de mest ensomme kampe, der findes. Men fædre skal ikke stå alene i stilheden. Der skal være plads til sorgen, vreden, magtesløsheden – og håbet. For børn har brug for deres fædre. Også selvom forbindelsen midlertidigt er brudt.

Kontakt psykoterapeut Esben Jensen /  Ring for mere info eller booking af terapi på 28 31 47 39

Fra smerte til ressource

Fra smerte til ressource

Fra smerte til ressource

Denne forening er født af levet liv.
Af barndommens skygger, af kærlighedens svigt.
Af psykisk vold, der satte sine spor – men ikke fik det sidste ord.
Af det liv er der vokset et fællesskab, hvor meningsløsheden får ny mening.
Hvor nedbrydende erfaringer bliver til frø, der kan spire.
Hvor en stemme, der engang blev tavs, nu taler – ikke kun for sig selv, men for andre.
Omdrejningspunktet er beviset på, at selv dér, hvor mørket har været dybest, kan der vokse lys, styrke og
retning.
At smerte kan blive til ressource.

frivillige-omdrejningspunktet

Erfaringspersoner bliver frivillige hjælpere

Omdrejningspunktets tilgang bygger på en grundlæggende forståelse af, at smertefulde erfaringer kan
omdannes til ressourcer. Stifteren, Bolette Line Kragh, har selv levet med psykisk vold – både i sin opvækst
og i nære relationer som voksen. Det personlige afsæt er drivkraften bag foreningen.
Essensen i Omdrejningspunktet er at skabe mening og vækst ud af den meningsløshed, som psykisk vold
efterlader. Når erfaringspersoner bruger deres historie konstruktivt, skaber det genkendelse, håb og styrke
hos deltagerne. Dermed bliver selv de tungeste erfaringer til fundament for udvikling, mening og handlekraft.

Omdrejningspunktets DNA består af fællesskab, høj faglighed og frivillighed. Det hele bygger på et levende økosystem, hvor mennesker transformerer deres personlige erfaringer med psykisk vold til styrke, håb og konkret hjælp for andre.

Frivillighed der forandrer liv

Frivillighed som livskraft

Omdrejningspunktet bygger alt på frivillighed. Men frivillighed for os er ikke bare gratis arbejdskraft.

Det er et levende økosystem af mennesker, der har mærket livet . Mennesker der bruger deres erfaringer til at skabe håb, retning og heling for andre.

Her mødes mennesker, som har været ramt af psykisk vold. Nogle står midt i det. Andre er kommet et stykke på vej. Og nogle er så langt i deres egen proces, at de i dag kan stå i rummet som frivillige. Det kan være som erfaringspersoner, gruppefacilitatorer og medmennesker. Det er her, transformationen sker. Når smerte bliver til ressource.

Et økosystem – ikke bare et tilbud
Vi taler om Omdrejningspunktet som et økosystem, fordi det er et levende kredsløb af mennesker, relationer, erfaringer og faglighed. Man kan komme ind som deltager og senere bevæge sig videre ind i nye roller som frivillig, facilitator eller underviser. Alle roller er lige vigtige.

symbol på økosystemet og vækst

Økosystemet skaber vækst af smertefulde erfaringer

Når smerte bliver til fælles styrke
En særlig kraft i vores frivillighed er, at mange har egne erfaringer med psykisk vold. Spejlingen er ikke teoretisk, men levet. Når mennesker kan sige: ‘Jeg har været der – og jeg står her i dag’, opstår der håb og mod.

Frivillighed som gensidig vækst
Man bliver frivillig for at være en del af et fællesskab, hvor vi vokser sammen. Frivilligrollen giver mening, udvikling og samhørighed – både personligt og fagligt.
Ud af psykisk vold – sammen

Psykisk vold isolerer. I Omdrejningspunktet skaber vi fællesskaber, hvor virkeligheden spejles nænsomt og sandt. Her bliver man ikke fikset – man bliver mødt.

Når mennesker bærer mennesker
Frivillighed i Omdrejningspunktet er mennesker, der møder mennesker i øjenhøjde. Det er her, liv forandres. Det er her, sværte bliver til ressource.

Vil du være en del af økosystemet?
Uanset hvor du står i din proces, er der plads til dig i Omdrejningspunktet. For vi tror på, at ingen skal gå alene – og at vi sammen kan bryde voldens mønstre.