For fagpersoner & frivillige

Uddannelse i voldsdynamikker

Faglig fordybelse i psykisk vold, traumer & gruppeterapi

Omdrejningspunktets uddannelse i voldsdynamikker er skabt til frivillige psykoterapeuter, erfaringspersoner og eksterne fagpersoner, der ønsker at forstå, facilitere og støtte mennesker ramt af psykisk vold på et højt fagligt niveau.

Uddannelsen bygger på et solidt fagligt fundament og kombinerer 20+ års terapeutisk praksis, dybtgående voldsforståelse, tilknytningsteori og evidensbaserede tilgange.

8 moduler Internt & eksternt Gratis for frivillige
"
At give mening til det meningsløse — og bruge erfaringerne som kraft og kompas.

Undervisningen faciliteres af to af Omdrejningspunktets bærende kræfter — som sammen repræsenterer en sjælden kombination af terapeutisk ekspertise, voldsforståelse, gruppefaglighed og praktisk erfaring.

— Underviser

Bolette Line Kragh

Psykoterapeut MPF · Stifter

Psykoterapeut MPF (udd. 2006), stifter af Omdrejningspunktet og 25 års erfaring som selvstændig behandler og formidler. Bolette er daglig leder og facilitator af gruppeterapi.

— Underviser

Vibeke De Lichtenberg

Psykoterapeut MPF · Supervisor

Psykoterapeut MPF (udd. 2004), desuden uddannet jordemoder og supervisor, med omfattende undervisnings- og terapi-erfaring. Faglig leder af Omdrejningspunktet.

Uddannelsen tilbydes både internt i Omdrejningspunktet og eksternt til terapeuter og fagpersoner, der ønsker specialiseret viden om psykisk vold. Vi arbejder med fire kerneområder.

i

Klæde frivillige på til arbejdet

Det kræver særlig viden og træning at navigere i de komplekse og følsomme situationer, som voldsramte mennesker står i. Vi sikrer kvalitet, sammenhæng og en fælles faglig retning.

Voldsdynamikker
Traumer & nervesystem
Tilknytningsmønstre
Konflikt & regulering
Gruppeterapi
Grænsesætning
ii

Forstå & identificere psykisk vold

Deltagerne lærer at se voldens psykologi udfolde sig — og at støtte voldsramte i at genopbygge selvfølelse og handlekraft.

Tidlige advarselstegn
Voldens psykologi
Voldens cyklus
Skam & tvivl
Ambivalens
Tilbagefald
iii

Kompetencer i gruppeterapi

Vores frivillige træner praktisk gennem mesterlære — for at kunne holde rummet trygt, tydeligt og reguleret.

Co-facilitering
Observation
Guidning i procesrum
Gruppedynamikker
Trygt rum
Klar rammesætning
iv

Trygt & bæredygtigt frivilligmiljø

Supervision er en central del af uddannelsen. Alle frivillige får løbende supervision — det skaber både kvalitet og trivsel.

Drøfte udfordringer
Bearbejde indtryk
Faglig feedback
Forebygge belastning
Faglig støtte
Personlig udvikling

Uddannelsens kerne er otte tematiske moduler, der tilsammen giver en dyb forståelse af voldens psykologi, traumer, tilknytning og kunsten at facilitere gruppeterapi. Hvert modul varer 10–15 timer.

№ 01

Psykisk vold & konsekvenser

Dybde-modul om hvordan vold udfolder sig, de skjulte mekanismer i voldens cyklus, skam, tvivl og tilbagefald — og de langsigtede konsekvenser for krop, psyke og identitet.

Voldens cyklus Spejling
№ 02

Kunsten at facilitere en gruppe

Gruppedynamikker, at holde rummet trygt og reguleret, mærke og navigere stemninger, indikatorer, intuitivt facilitatorskab og tydelig rammesætning.

Gruppe Facilitering
№ 03

Børn i klemme

Børn efter psykisk vold. Når volden fortsætter eller eskalerer efter brud. Forældrefremmedgørelse, samværschikane og barnets perspektiv.

Børn Fremmedgørelse
№ 04

Tilknytnings­mønstre

Tryg, undvigende, ambivalent og desorganiseret tilknytning. Relationers dannelse og opløsning — og hvorfor voldelige relationer er svære at forlade.

Tilknytning Relationer
№ 05

Hvad har det med mig at gøre?

Dobbeltrettet opmærksomhed. Overføring/modoverføring, parallelprocesser, selvregulering og co-regulering, grænsen mellem eget stof og klientens.

Selvregulering Co-regulering
№ 06

Angst & angstsymptomer

Traumerespons og arousal. Angstens fysiologi, psykosomatiske signaler og at arbejde med angst — ikke imod den.

Angst Trauma
№ 07

Kærligheds­loven & rettigheder

Reetablering af selvværd, selvomsorg, grænsesætning, forståelse af egne rettigheder — og at skabe en ny relation til sig selv. Empowerment.

Selvværd Empowerment
№ 08

Afslutning & meningstilskrivelse

Indre navigationssystem, intuition, at bruge egne erfaringer konstruktivt. Meningstilskrivelse som terapeutisk brobygning — og at hjælpe andre uden at miste sig selv.

Meningstilskrivelse Forankring
i.
Gratis for frivillige i foreningen

Vores uddannelsesforløb er gratis for frivillige i foreningen Omdrejningspunktet. Du kan læse mere om opgaverne som frivillig på bliv frivillig — eller læse om vores terapeutiske metode.

Faglig fordybelse i voldsdynamikker

Vil du fordybe dig fagligt?

Uddannelsen tilbydes både internt i Omdrejningspunktet og eksternt til terapeuter og fagpersoner. Kontakt os for at høre mere om det aktuelle forløb.