Gruppeforløb · 11 byer + online

Gruppeforløb mod psykisk vold hos Omdrejningspunktet

Vores gruppeforløb er for dig, der har levet med psykisk vold. Her kan du finde ro, støtte og nye veje frem — i dit eget tempo. Vi ved, at det kan være et stort skridt at række ud.

Derfor skaber vi et sted, hvor du kan være tryg fra første møde, og hvor du bliver mødt med respekt, ligeværd og forståelse. Alle vores gruppeforløb er gratis, når du er medlem.

Gratis for medlemmer 11 byer + online 6 typer gruppeforløb Psykoterapeuter MPF

Vi tilbyder gratis gruppeforløb flere steder i landet, så du kan finde et tilbud tæt på dig. Forløbene faciliteres af psykoterapeuter MPF og erfaringspersoner, og alle forløb er gratis, når du er medlem af Omdrejningspunktet.

Du kan også deltage online, hvis du foretrækker at være hjemme — eller hvis der ikke er et fysisk tilbud i din by endnu. Online forløb passer godt til travle hverdage og giver fleksibilitet til at deltage uanset hvor i Danmark du bor.

Du kan tilmelde dig direkte via vores tilmeldingsside eller skrive dig op til et kommende hold. Når du melder dig ind i foreningen, kan du deltage i op til tre forløb gratis.

Der er også mulighed for individuel terapi hos terapeuter specialiseret i psykisk vold til reduceret pris for medlemmer.

i.

Støtteforløb

Hvor du finder fodfæste og begynder at forstå voldens mekanismer. Et godt sted at starte, hvis du er ny i Omdrejningspunktet eller stadig er midt i din proces.

For nye deltagere
ii.

Gruppeterapi

Hvor du arbejder dybere med dine mønstre og din identitet. Et lukket hold med struktur og kontinuitet — et trygt rum for forandring og selvindsigt.

Dybdegående forløb
iii.

Efterværn

Hvor du styrker dig selv og bygger dit nye liv op. For dig, der har gennemført et andet forløb og ønsker fortsat støtte i din heling.

For tidligere deltagere
iv.

Den hele mor

For dig, der vil stå stærkt i samarbejdet om barnet. Et forløb for mødre med børn i klemme i psykisk vold — med fokus på dig som mor og menneske.

For mødre →
v.

Mandegruppen

Gruppeterapi særskilt for mænd, der har levet med psykisk vold — i parforhold eller opvækst. Et trygt rum med andre, der kender til det.

For mænd
vi.

The Story

Et videregående forløb for tidligere deltagere, hvor vi arbejder dybdegående med barndom, opvækst og tidlige relationelle erfaringer over otte uger.

Videregående forløb

For mange, der har levet med psykisk vold, er nervesystemet præget af alarmberedskab, spænding eller overtilpasning. Derfor tilbyder vi også kropsorienterede forløb, der hjælper kroppen med at falde til ro — som supplement til vores gruppeterapeutiske arbejde.

i.

NADA-behandling

En nænsom måde at støtte kroppen i at falde til ro. NADA kræver ikke, at du deler noget eller sætter ord på din historie — du kan blot sidde i stilhed, alene eller sammen med andre, og lade kroppen arbejde.

— Bruges som støtte ved:

  • Stress og overbelastning
  • Angst og uro
  • Søvnproblemer
  • Traumer og PTSD
  • Afhængighed og abstinenser
  • Psykisk sårbarhed

NADA er ikke terapi i sig selv, men en støttende metode, der gør det lettere at være i en terapeutisk proces.

Lotte Alberg EFT-terapeut & NADA-behandler
ii.

Yoga & lydhealing

Skab ro og balance gennem yin-yoga, mindfulness og lydhealing. Et rum til at berolige nervesystemet og give slip på spændinger, der har sat sig i kroppen efter et liv med psykisk vold.

Vi arbejder med åndedræt, blide bevægelser og dyb afspænding — alt sammen i et tempo, hvor din krop sætter rammen. Du kan deltage helt på dine egne præmisser.

For nuværende og tidligere deltagere i Omdrejningspunktets gruppeterapiforløb.

Amaliee Moon Erfaringsperson & kropsterapeut
iii.

Kropsterapi

For mange voldsramte er kroppen blevet et sted, man har lært at lukke ned for. Det kropsterapeutiske arbejde er en vigtig del af processen med at genfinde egen styrke, grænser og kropslig integritet.

— I arbejdet lægges vægt på:

  • Regulering af nervesystemet
  • Større kropsbevidsthed
  • Løsning af spændinger og fastlåste stressreaktioner
  • Styrkelse af indre tryghed og selvforankring

Foregår i små, trygge grupper med plads til individuelle processer og fællesskab. Øvelserne tilpasses, og der arbejdes med respekt for den enkeltes tempo og grænser — fra frygt til frihed.

Otto Krag Psykoterapeut MPF & kropsterapeut

Vi mødes i små grupper på 8–12 deltagere. Grupperne ledes af uddannede psykoterapeuter og erfaringspersoner, der selv kender til psykisk vold og ved, hvordan det føles at være i din situation.

Der er plads til både samtale, øvelser og stilhed — og du bestemmer selv, hvor meget du vil dele. Vi starter med en rolig introduktion, arbejder med temaer, der hjælper dig til at forstå voldens mønstre, og afslutter hver gang på en måde, så du kan gå derfra med mere ro i kroppen.

Læs mere om vores terapeutiske metode og facilitatorerne bag gruppeforløbene.

Hvad kan du forvente?

Et sted uden skam og fordømmelse

  • Et fællesskab, hvor det er okay at være sårbar
  • Angsten dæmper sig, når du møder andre, der genkender dig
  • Du får et nyt sprog for dine oplevelser
  • Det bliver lettere at tage gode beslutninger for dig selv
  • Du opdager, at du ikke står alene
  • Du genopbygger tilliden til dig selv og andre

Hos Omdrejningspunktet møder vi mennesker, der har levet med psykisk vold, med åbenhed, respekt og ligeværd. Her er ingen rigtige eller forkerte måder at reagere på — alt, hvad du føler, er velkomment.

Vi arbejder ud fra en enkel idé: Det, du selv oplever og mærker, er det vigtigste udgangspunkt. Vores metode er fænomenologisk. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og følelser — uden at dømme, forklare eller presse en bestemt forståelse ned over dig.

i.

Vi starter med en fælles runde, hvor alle får mulighed for at dele, hvad de kommer med i dag — eller blot lytte.

ii.

Vi bruger øvelser, der hjælper kroppen til ro — fx åndedrætsøvelser eller grounding, så du kan være til stede i rummet.

iii.

Vi skaber tid til spejling og refleksion, hvor du kan genkende dig selv i andres historier og opdage nye perspektiver.

iv.

Vi afslutter med en fælles afrunding, så du kan gå derfra med ro og en følelse af sammenhæng.

The Story er et videregående gruppeforløb for tidligere deltagere i Omdrejningspunktets forløb, som allerede har en grundlæggende forståelse af psykisk vold. Her arbejder vi mere dybdegående med de mønstre, der startede længe før dit voksenliv — og som ofte sætter sig dybt i kroppen og relationerne.

Barndom og opvækst Tidlige relationelle erfaringer Opvækst og senere relationer
— Sådan foregår forløbet

Hver deltager får sin egen dag

Hver deltager får sin egen dag i forløbet. På denne dag deler deltageren sin barndomshistorie i en terapeutisk session, mens resten af gruppen er til stede som vidner.

Historien analyseres efterfølgende, og der arbejdes med at se sammenhængene mellem opvækst og det liv, deltageren lever i dag. Som afslutning skriver de øvrige deltagere et kærligt, bevidnende kort til den, der har delt.

At blive set og bevidnet i sin historie — og selv at være vidne til andres — er en central del af det terapeutiske arbejde i gruppen.

Forløbet kræver forudgående deltagelse i et af Omdrejningspunktets forløb og henvender sig til dig, der har overskud og motivation til et mere dybtgående personligt arbejde. The Story strækker sig over otte uger.

— Facilitatorer

Bolette Line Kragh

Psykoterapeut MPF & stifter af Omdrejningspunktet

Josefin Lindeblom

Traumeterapeut & psykoterapeut MPF

Vores principper er pejlemærker, der sikrer tryghed og mening i alle vores gruppeforløb. De er vores fælles grundlag — og det, der gør Omdrejningspunktet til et trygt sted at lande.

i.

Vi møder oplevelsen som den er

ii.

Vi lytter åbent og uden dom

iii.

Vi tager udgangspunkt i kroppen

iv.

Vi deler og spejler i fællesskab

v.

Vi støtter forandring i dit eget tempo

Hvad koster det at deltage i et gruppeforløb?

Alle gruppeforløb hos Omdrejningspunktet er gratis, når du er medlem af foreningen. Et medlemskab giver dig adgang til op til tre forløb gratis. Læs mere om medlemskab og tilmelding her.

Hvor mange er der i en gruppe?

Vi mødes i små grupper på 8-12 deltagere. Grupperne ledes af uddannede psykoterapeuter MPF og erfaringspersoner, der selv kender til psykisk vold og ved, hvordan det føles at være i din situation.

Hvilke typer gruppeforløb tilbyder I?

Vi tilbyder seks typer gruppeforløb: Støtteforløb, gruppeterapi, efterværn, Den hele mor (for mødre), mandegruppe (for mænd) og The Story (videregående forløb for tidligere deltagere). Derudover har vi kropsorienterede forløbyoga og kropsterapi, samt NADA-behandlinger.

Hvad er The Story-forløbet?

The Story er et videregående gruppeforløb over otte uger for tidligere deltagere, hvor vi arbejder dybdegående med barndom, opvækst og tidlige relationelle erfaringer. Hver deltager får sin egen dag, hvor barndomshistorien deles i en terapeutisk session, mens resten af gruppen er til stede som vidner. Forløbet faciliteres af Bolette Line Kragh (psykoterapeut MPF & stifter) og Josefin Lindeblom (traumeterapeut & psykoterapeut MPF).

Hvad er NADA, og hvordan virker det?

NADA er en nænsom metode, der støtter kroppen i at falde til ro. Du behøver ikke at sætte ord på din historie — du kan blot sidde i stilhed og lade kroppen arbejde. NADA bruges som støtte ved stress, angst, søvnproblemer, traumer, PTSD og psykisk sårbarhed. Det er ikke terapi i sig selv, men en støttende metode, der gør det lettere at være i en terapeutisk proces.

Hvilke byer afholdes gruppeforløbene i?

Vi tilbyder gruppeforløb i elleve byer: København, Virum, Hillerød, Helsingør, Roskilde, Lejre, Frederikssund, Fredericia, Aarhus, Tørring ved Vejle og Thisted. Vi har også online forløb, så du kan deltage uanset hvor i Danmark du bor.

Skal jeg være ude af forholdet for at deltage?

Nej. Du er velkommen, uanset om du stadig lever i et psykisk voldeligt forhold, er på vej ud, lige er kommet ud, eller har båret på det i mange år. Du må også gerne komme, hvis du er opvokset i psykisk vold og genkender mønstrene i dit voksenliv.

Hvordan tager jeg det første skridt?

Du kan skrive dig op til et forløb direkte her på hjemmesiden. Når du tilmelder dig, bliver du medlem af foreningen og kan deltage i op til tre forløb gratis. Vi anbefaler at starte med et støtteforløb, hvis du er ny.

Tag det første skridt

Du behøver ikke være klar — du skal bare melde dig

Når du melder dig til et gruppeforløb, bliver du medlem af Omdrejningspunktet og får adgang til op til tre forløb gratis. Du sætter selv tempoet.