Hvad er et traumebånd?
Et traumebånd er ikke kærlighed. Deer en psykologisk binding, der opstår, når du gentagne gange
bliver skadet af en person – fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt – og samtidig søger lindring hos
netop dén person.
Hjernen forveksler intensitet med kærlighed, og cyklussen mellem smerte og forsoning frigiver
lykkehormoner som oxytocin og dopamin i de korte forsoningsstunder. Det er denne kemiske cyklus,
der gør bindingen så svær at slippe.
Denne quiz er ikke en diagnose. Den er et redskab til selvrefleksion.
Sådan gør du
Læs hvert udsagn og sæt kryds ved Ja eller Nej. Tænk både på, hvordan forholdet er/var, og hvordan du har det nu. Svar så ærligt som muligt – også når det gør ondt. Tæl dine Ja-svar til sidst, og se din score nederst.
Jeg føler/følte mig ude af stand til at bryde fri af forholdet, selv når jeg vidste, det skadede mig.
Forholdet er/var præget af en tydelig cyklus: Dårlige perioder afløses af intense gode stunder med løfter om forandring, før problemerne vender tilbage.
Jeg fokuserer mest på de få gode stunder og bortforklarer eller minimerer de mange dårlige.
Jeg har undskyldt eller dækket over min partners adfærd over for venner, familie eller mig selv.
Jeg har følt mig manipuleret til at tvivle på mine egne oplevelser, hukommelse eller fornemmelser (gaslighting).
Jeg har følt mig nedgjort, latterliggjort, “for meget” eller “for lidt” i forholdet.
Jeg oplever intens længsel, angst eller uro, når min partner er fjern, tavs eller utilgængelig.
Jeg holder/holdt fast i håbet om, at min partner ville ændre sig – selv efter gentagne brudte løfter.
Jeg tænker, at kun min partner virkelig forstår mig, eller at ingen andre vil kunne elske mig sådan.
Jeg har isoleret mig fra venner, familie eller interesser under forholdet.
Jeg forveksler/forvekslede intensitet, drama eller lidenskab med kærlighed.
Jeg har forsøgt at forlade forholdet flere gange – og er vendt tilbage.
Jeg føler skyld, skam eller selvbebrejdelse omkring konflikterne, som om de er min skyld.
Jeg oplever fysiske symptomer (hovedpine, søvnløshed, mavesmerter, hjernetåge, ekstrem træthed), i forbindelse med forholdet.
Min partner har overskredet mine grænser igen og igen – også efter jeg har sagt klart fra.
Jeg har følt, at jeg “skulle vinde” eller fortjene min partners kærlighed, opmærksomhed eller godkendelse.
Jeg føler mig tom, værdiløs eller utilstrækkelig, når min partner ikke bekræfter mig.
Jeg tænker konstant på min partner/ekspartner, selv længe efter konflikter eller efter et brud.
Jeg har svært ved at huske, hvem jeg var, før jeg mødte denne person.