Når samvær bliver styring
Når børnene bliver en del af den psykiske vold
– om hvordan volden ofte eskalerer efter et brud
Mange tror, at volden stopper, når man forlader et psykisk voldeligt forhold.
For mange forældre – særligt mødre – er virkeligheden desværre den modsatte.
Når relationen brydes, mister den psykisk voldelige partner det vigtigste styringsredskab: kontrol. Og når kontrollen over partneren forsvinder, flyttes kampen ofte et andet sted hen. Alt for ofte til børnene.
Psykisk vold stopper ikke nødvendigvis ved bruddet
I psykisk vold handler det ikke om temperament eller konflikter. Det handler om magt, kontrol og dominans. Når et brud sker, oplever den voldelige part et kontroltab, som kan udløse en eskalation i adfærden.
Her bliver børnene et middel til at:
-
fastholde kontakt
-
skabe utryghed
-
straffe den anden for at have forladt relationen
-
genvinde en følelse af magt
Samvær, forældresamarbejde og juridiske processer bliver ikke et fælles ansvar – men et våben.
Når samvær bliver styring
Mange forældre i Omdrejningspunktet fortæller om:
-
uforudsigelige ændringer i samvær
-
gentagne konflikter om afhentning og aflevering
-
beskyldninger, underretninger og trusler
-
børn, der bliver budbringere eller følelsesmæssige gidsler
-
en konstant frygt for, hvad der nu vil ske
Det er ikke samarbejde. Det er fortsat psykisk vold – nu udøvet gennem børnene.
Børn mærker mere, end vi tror
Børn, der vokser op i denne dynamik, lever i et krydspres, de aldrig selv har valgt. De mærker uroen, spændingen og loyalitetskonflikten. Mange bliver:
-
urolige eller ængstelige
-
overtilpassede
-
vrede eller indadvendte
-
ansvarstagende langt før tid
Selvom volden ikke altid er synlig, sætter den dybe spor.

Omdrejningspunktet tilbyder hjælp til forældre der har børn i klemme
Hvorfor mange først bryder ud for børnenes skyld
Over 70 % af deltagerne i Omdrejningspunktet er forældre. Mange fortæller, at de først fandt styrken til at bryde ud, da de så, hvordan volden påvirkede deres børn.
Det handler ikke kun om at beskytte sig selv.
Det handler om at bryde en social arv.
At sige: “Mine børn skal ikke vokse op med det samme, som jeg gjorde.”
Du er ikke konflikt skaberen
En af de mest smertefulde konsekvenser af psykisk vold er den tvivl, den efterlader. Mange forældre begynder at spørge sig selv:
-
Er det mig, der skaber konflikten?
-
Overreagerer jeg?
-
Burde jeg bare give efter for børnenes skyld?
Sandheden er:
Når volden eskalerer efter et brud, er det ikke fordi du satte en grænse.
Det er fordi grænsen virkede.
Der findes hjælp – også når børn er involveret
I Omdrejningspunktet møder vi forældre, der står midt i denne virkelighed. Vi ved, hvor udmattende, ensomt og frygtsomt det kan være. Og vi ved, hvor vigtigt det er at få støtte, spejling og viden – både for din egen skyld og for dine børns.
Psykisk vold ophører ikke altid ved et brud.
Men den kan ophøre, når du ikke længere står alene.
Hvis du genkender dig selv i dette, er du ikke alene.
Og det er ikke dig, der er forkert.
💛
Omdrejningspunktet
– et fællesskab for mennesker, der vil bryde voldens mønstre og skabe et andet liv for sig selv og deres børn.
