Dine ord er blevet mine
ud igennem mig
former de sig
jeg mærker verden for dig
Virkeligheden er et stadie
hvor alt ses igennem dig
al form for integritet
er illegal egoisme
personligt imod dig
Jeg er heldig
at jeg har dig
min altopofrende ægtemand
alle klapper og smiler
af din storhed
ikke mindst dig selv
Jeg lever i en skygge
af mig selv
for alt hvad der er bedst for dig
et sted imellem liv og død
forsvinder jeg væk
til ingenting.
Forældrefremmedgørelse af både mødre og fædre i relation til psykisk vold.
Mange forestiller sig, at forældrefremmedgørelse primært handler om fædre, der mister kontakten til deres børn. Og ja – mange fædre bliver ramt. Men sandheden er, at også mødre kan blive udsat for massiv forældrefremmedgørelse. I nogle tilfælde i en sådan grad, at barnet helt bryder forbindelsen for at skabe fred i et konfliktfyldt og voldeligt landskab.
Forældrefremmedgørelse handler ikke om køn.
Det handler om magt, kontrol, frygt og overlevelse.
Når et menneske forlader en fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk voldelig partner, stopper volden ikke altid med relationen. For nogle fortsætter den gennem børnene. Konflikten eskalerer, og barnet bliver – bevidst eller ubevidst – trukket ind i en kamp, som barnet ikke har skabt, og som barnet ikke har forudsætninger for at stå i.
I disse tilfælde bliver forældrefremmedgørelse et redskab til at bevare kontrol. Ikke over partneren længere – men over relationen mellem barn og forælder.
I nogle familier ser man, at barnet langsomt begynder at tage afstand fra den ene forælder. Ikke nødvendigvis fordi denne forælder har gjort barnet noget direkte – men fordi barnet mærker, hvem der har mest magt, hvem der reagerer voldsomst, og hvor konflikten er farligst.
Barnets afvisning kan være en overlevelsesstrategi.
En måde at skabe fred på.
En måde at beskytte sig selv mod uro, vrede, trusler og psykisk pres.
I den proces kan også mødre blive fremmedgjort i en sådan grad, at kontakten til barnet helt brydes – selvom de tidligere har været barnets primære tryghedsfigur.
For mange er det svært at forestille sig, at en mor kan blive skubbet ud af sit barns liv. Men det sker. Også i familier, hvor der tidligere har været vold mod kvinden. I disse tilfælde kan barnet komme til at vælge den mest dominerende forælder – ikke af kærlighed, men af frygt og behovet for ro.
Moderen står tilbage med:
sorgen over det levende tab
magtesløsheden
skammen
følelsen af at være gjort til “den forkerte”
og den dybe smerte i at være mor uden barn i hverdagen
Det er en sorg, der sjældent bliver forstået fuldt ud af omverdenen.
Forældrefremmedgørelse i relation til psykisk vold er ikke et tilfældigt brud i relationen. Det er en proces, hvor manipulation, frygt, kontrol og loyalitetspres langsomt ændrer barnets billede af den ene forælder. Fortællinger skabes og gentages. Virkeligheden forvrænges. Og til sidst kan barnet tage afstand for at overleve følelsesmæssigt.
Det er vold – også selvom der ikke er blå mærker.
For både mødre og fædre, der rammes af forældrefremmedgørelse, er det et tab, der ikke har nogen naturlig afslutning. Barnet er jo derude et sted. Lever sit liv. Trækker vejret. Vokser. Uden forælderen.
Samtidig mister barnet forbindelsen til en vigtig del af sin identitet. For et barn mister ikke kun en forælder. Barnet mister også spejlingen af sig selv i relationen.
Hverken forældre eller børn bærer skylden for forældrefremmedgørelse. Det er et resultat af konflikt, magt, frygt og psykisk vold – ikke af manglende kærlighed.
Et barn, der vender sig væk, gør det sjældent af lyst.
Det gør det for at overleve.
I debatten om forældrefremmedgørelse er det afgørende, at der bliver plads til hele billedet. Både fædre og mødre kan miste deres børn. Både kvinder og mænd kan blive udsat for psykisk vold i forældresamarbejdet. Og børn kan komme i klemme på måder, som sætter dybe spor lang tid efter.
Sorgen over et barn, der forsvinder følelsesmæssigt eller fysisk ud af dit liv, er en af de tungeste sorgformer, der findes. Og den må ikke overses, ties ihjel eller forklares væk med systemiske begreber alene.
Der er brug for:
fællesskab
vidnesbyrd
støtte
forståelse
og plads til både vrede, håb og magtesløshed
Er du forælder og ramt af forældrefremmedgørelse – uanset om du er mor eller far? Hos Omdrejningspunktet finder du fællesskab, forståelse og støtte til at stå i det ubærlige.
Efter en skilsmisse fra en psykisk voldelig partner, venter en endnu større kamp, end at leve sammen.
Kampen om bodeling, samvær, bopælsadresse og børnepenge. Kampen for retfærdighed er en kamp, der sjældent er værd at tage, i den slags sager. Ofte handler modpartens konflikt om at beholde en plads i dit liv, uanset om den er god eller dårlig. Hans (eller hendes) ret til tilgang til dig, din forsyning eller følelsen af at være en familie, er ofte smertepunktet, forklædt som noget andet.
Når børn kommer i klemme i forældrenes konflikt
Drømmen om et venskabeligt brud, kan få dig til at gå langt, også for langt. Desværre kan netop den illusion være et lokkemiddel til at få dig til at indgå aftaler, typisk økonomiske, som du rationelt set, ikke ville indgå. Det er en umulig opgave at være venner med en psykisk voldelig partner. Af forskellige årsager. En af årsagerne er, at du ikke kan bekæmpe ukærlig adfærd, med kærlig adfærd. Du skal vågne op og se hvem du er oppe imod. Først når du ser det, kan du begå dig i relationen, med udgangspunkt i din egen virkelighed.
Omdrejningspunktet formidler støtte og terapi til, at kunne begå dig i sager med høj konflikt. Vi taler af personlige erfaringer og forstår vigtigheden af, at få hjælp, i et system, hvor du ellers ikke kan få hjælp.
Skriv til os på mail info@omdp.dk for information om vores tilbud.
Der findes en særlig form for sorg, som sjældent får ord. Sorgen over at være i live – men langsomt blive gjort usynlig i sit eget barns liv. For mange fædre sker det ikke brat. Det sker stille. Gennem afstand, tavshed, aflysninger, misforståelser og fortællinger, de ikke kan genkende, men heller ikke kan forsvare sig imod. Langsomt glider barnet væk. Det kaldes forældrefremmedgørelse.
Forældrefremmedgørelse opstår, når et barn – bevidst eller ubevidst – bliver påvirket til at tage afstand fra den ene forælder. Det kan ske gennem negativ omtale, mistænkeliggørelse, manipulation, loyalitetspres og konflikter, som barnet ikke kan bære. Barnet begynder at afvise kontakten. Ikke nødvendigvis fordi den anden forælder har gjort noget direkte mod barnet, men fordi billedet af forælderen langsomt er blevet forvrænget.
Forældrefremmedgørelse hvor en forældre mister sit barn
Mange fædre beskriver den samme smertefulde proces. De er der stadig. De vil stadig deres barn. De forsøger at række ud. Men de mødes med tavshed, afvisning eller pludselige anklager, de ikke genkender. Det kan begynde med ændrede samværsaftaler, aflysninger i sidste øjeblik, manglende svar og nye fortællinger om far. Et barn, der pludselig taler med ord, som ikke føles som barnets egne. Og langsomt begynder relationen at smuldre.
Forældrefremmedgørelse hænger i mange tilfælde sammen med psykisk vold efter et brud. Når magt, kontrol og konflikt ikke stopper, selvom forholdet er slut, men fortsætter gennem barnet. Her kan barnet blive brugt som pressionsmiddel, gjort til budbringer og trukket ind i voksnes kamp. Barnet sættes i en umulig loyalitetskonflikt, hvor det føles som om, det skal vælge side. Det slider på barnet – og det nedbryder den forælder, der langsomt skubbes ud.
At miste kontakten til sit barn er ikke bare et tab af relation. Det er et tab af sig selv som far. Det kan føre til magtesløshed, skam, stress, depression og dyb ensomhed. Mange lever i konstant beredskab. De venter på en besked. På et tegn. På en åbning. På at barnet en dag rækker ud igen.
Men også barnet betaler en høj pris. Et barn i forældrefremmedgørelse lever i splittelse. Barnet mister ikke bare en forælder. Barnet mister en del af sin egen identitet. Skyld, forvirring og utryghed kan tage plads i barnet. Og mange oplever senere i livet, at relationer bliver svære, fordi de har lært, at kærlighed er forbundet med konflikt og adskillelse.
For mange fædre bliver systemet en ekstra kampplads. Gentagne sager i Familieretshuset, skiftende vurderinger, lange sagsforløb og følelsen af hele tiden at skulle bevise sit værd som forælder. Samvær bliver noget, der skal kæmpes for igen og igen. Det slider. Ikke kun juridisk – men dybt menneskeligt.
Forældrefremmedgørelse handler ikke om, at man er en dårlig far. Det handler ikke om svaghed. Det handler om relationer, der brydes af konflikt, manipulation og magtkampe. Det er ikke svagt at savne sit barn. Det er kærlighed.
Og selv om vejen kan være lang, findes der også håb. Nogle fædre genfinder forbindelsen til deres børn. Nogle gennem langsom genopbygning. Nogle først mange år senere. Nogle gennem små, næsten usynlige åbninger. Det kræver tålmodighed, støtte, evnen til at regulere sin egen smerte og ofte professionel hjælp. Og det kræver, at man ikke står alene.
At være ramt af forældrefremmedgørelse er en af de mest ensomme kampe, der findes. Men fædre skal ikke stå alene i stilheden. Der skal være plads til sorgen, vreden, magtesløsheden – og håbet. For børn har brug for deres fædre. Også selvom forbindelsen midlertidigt er brudt.
Kontakt psykoterapeut Esben Jensen / Ring for mere info eller booking af terapi på 28 31 47 39
