Flying monkeys

Flying monkeys

Flying monkeys – når andre bliver en del af volden

Flying monkeys er et begreb, der bruges om en del af den psykisk voldelige adfærd. Begrebet beskriver de personer, som – bevidst eller ubevidst – bliver inddraget i en udøvers psykiske vold. Begrebet stammer oprindeligt fra Troldmanden fra Oz, hvor heksens “flyvende aber” udfører hendes ordrer. I psykisk vold refererer det til mennesker, der hjælper udøveren. Hjælper med at kontrollere, overvåge eller påvirke den voldsramte.

Hvordan fungerer begrebet i praksis?

Flying monkeys kan være:

  • familie

  • venner

  • kolleger

  • nye partnere

  • professionelle eller myndighedspersoner

De kan viderebringe budskaber, så tvivl, kritisere, presse til forsoning eller bekræfte udøverens fortælling, fx:

  • “Han mener det jo ikke ondt.”

  • “Du overdriver nok lidt.”

  • “Du burde give ham en chance mere.”

På den måde bliver den voldsramte isoleret, tvivlende og fastholdt – ikke kun af udøveren, men af omgivelserne.

Bevidst og ubevidst deltagelse

Nogle andre mennesker handler bevidst og loyalt over for udøveren. Andre tror oprigtigt, at de hjælper, eller har kun hørt én side af historien. Fælles for dem er, at deres handlinger forlænger og forstærker volden. Det kan være meget svært at forstå hvordan en krænker fungerer. At et menneske kan have dårlig intentioner og føle sig særligt berettiget. Ofte lader vi tvivlen komme andre mennesker til gode. Eller tillægger dem en empati, som de ikke besidder. Måske fordi vi tror de tænker, som vi selv gør.

Også selvom intentionen ikke er ond.

Hvorfor er flying monkeys så skadelige?

Flying monkeys:

  • forstærker victim blaming

  • underminerer den voldsramtes virkelighedsopfattelse

  • øger isolation og ensomhed

  • gør det sværere at bryde fri

Når flere gentager den samme fortælling, begynder den voldsramte ofte at tvivle på sig selv. Mange tænker: “Måske er det mig, der er problemet.”

Flying monkeys og børn

I familier med psykisk vold, kan andre mennesker også blive brugt i relation til børnene. Feks. gennem påvirkning, loyalitetskonflikter eller negativ omtale af den anden forælder. Det skaber utryghed og øger risikoen for, at voldens mønstre videreføres. Det er svært at forstå at der findes forældre, som ikke evner at være forældre. Også dem som ser meget omsorgsfulde og ansvarsbevidste ud på overfladen.

Omdrejningspunktets tilgang

I Omdrejningspunktet arbejder vi med at:

  • identificere flying monkeys

  • adskille ansvar og roller

  • styrke den voldsramtes tillid til egen oplevelse

  • skabe et fællesskab, hvor virkeligheden bliver spejlet – ikke betvivlet

At forstå begrebet flying monkeys kan være en stor lettelse. Ikke fordi det fjerner smerten – men fordi det placerer ansvaret rigtigt.

Husk

Hvis andre mennesker presser dig, tvivler på dig eller taler på vegne af den, der har udsat dig for vold, er det ikke et tegn på, at du tager fejl. Det kan være et tegn på, at volden har fået flere stemmer.


Når samvær bliver styring

Når samvær bliver styring

Når børnene bliver en del af den psykiske vold

– om hvordan volden ofte eskalerer efter et brud

Mange tror, at volden stopper, når man forlader et psykisk voldeligt forhold.
For mange forældre – særligt mødre – er virkeligheden desværre den modsatte.

Når relationen brydes, mister den psykisk voldelige partner det vigtigste styringsredskab: kontrol. Og når kontrollen over partneren forsvinder, flyttes kampen ofte et andet sted hen. Alt for ofte til børnene.

Psykisk vold stopper ikke nødvendigvis ved bruddet

I psykisk vold handler det ikke om temperament eller konflikter. Det handler om magt, kontrol og dominans. Når et brud sker, oplever den voldelige part et kontroltab, som kan udløse en eskalation i adfærden.

Her bliver børnene et middel til at:

  • fastholde kontakt

  • skabe utryghed

  • straffe den anden for at have forladt relationen

  • genvinde en følelse af magt

Samvær, forældresamarbejde og juridiske processer bliver ikke et fælles ansvar – men et våben.

Når samvær bliver styring

Mange forældre i Omdrejningspunktet fortæller om:

  • uforudsigelige ændringer i samvær

  • gentagne konflikter om afhentning og aflevering

  • beskyldninger, underretninger og trusler

  • børn, der bliver budbringere eller følelsesmæssige gidsler

  • en konstant frygt for, hvad der nu vil ske

Det er ikke samarbejde. Det er fortsat psykisk vold – nu udøvet gennem børnene.

Børn mærker mere, end vi tror

Børn, der vokser op i denne dynamik, lever i et krydspres, de aldrig selv har valgt. De mærker uroen, spændingen og loyalitetskonflikten. Mange bliver:

  • urolige eller ængstelige

  • overtilpassede

  • vrede eller indadvendte

  • ansvarstagende langt før tid

Selvom volden ikke altid er synlig, sætter den dybe spor.

Forældrefremmedgørelse og samværdschikane skader børnene

Omdrejningspunktet tilbyder hjælp til forældre der har børn i klemme

Hvorfor mange først bryder ud for børnenes skyld

Over 70 % af deltagerne i Omdrejningspunktet er forældre. Mange fortæller, at de først fandt styrken til at bryde ud, da de så, hvordan volden påvirkede deres børn.

Det handler ikke kun om at beskytte sig selv.
Det handler om at bryde en social arv.

At sige: “Mine børn skal ikke vokse op med det samme, som jeg gjorde.”

Du er ikke konflikt skaberen

En af de mest smertefulde konsekvenser af psykisk vold er den tvivl, den efterlader. Mange forældre begynder at spørge sig selv:

  • Er det mig, der skaber konflikten?

  • Overreagerer jeg?

  • Burde jeg bare give efter for børnenes skyld?

Sandheden er:
Når volden eskalerer efter et brud, er det ikke fordi du satte en grænse.
Det er fordi grænsen virkede.

Der findes hjælp – også når børn er involveret

I Omdrejningspunktet møder vi forældre, der står midt i denne virkelighed. Vi ved, hvor udmattende, ensomt og frygtsomt det kan være. Og vi ved, hvor vigtigt det er at få støtte, spejling og viden – både for din egen skyld og for dine børns.

Psykisk vold ophører ikke altid ved et brud.
Men den kan ophøre, når du ikke længere står alene.


Hvis du genkender dig selv i dette, er du ikke alene.
Og det er ikke dig, der er forkert.

💛
Omdrejningspunktet
– et fællesskab for mennesker, der vil bryde voldens mønstre og skabe et andet liv for sig selv og deres børn.


En skygge af mig selv

En skygge af mig selv

Dine ord er blevet mine

ud igennem mig

former de sig

jeg mærker verden for dig

Virkeligheden er et stadie

hvor alt ses igennem dig

al form for integritet

er illegal egoisme

personligt imod dig

Jeg er heldig

at jeg har dig

min altopofrende ægtemand

alle klapper og smiler

af din storhed

ikke mindst dig selv

Jeg lever i en skygge

af mig selv

for alt hvad der er bedst for dig

et sted imellem liv og død

forsvinder jeg væk

til ingenting.

Når mor bliver en fremmed

Når mor bliver en fremmed

Når børn vender sig væk – forældrefremmedgørelse af både mødre og fædre i relation til psykisk vold

Mange forestiller sig, at forældrefremmedgørelse primært handler om fædre, der mister kontakten til deres børn. Og ja – mange fædre bliver ramt. Men sandheden er, at også mødre kan blive udsat for massiv forældrefremmedgørelse. I nogle tilfælde i en sådan grad, at barnet helt bryder forbindelsen for at skabe fred i et konfliktfyldt og voldeligt landskab.

Forældrefremmedgørelse handler ikke om køn.
Det handler om magt, kontrol, frygt og overlevelse.

Når volden fortsætter efter bruddet

Når et menneske forlader en fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk voldelig partner, stopper volden ikke altid med relationen. For nogle fortsætter den gennem børnene. Konflikten eskalerer, og barnet bliver – bevidst eller ubevidst – trukket ind i en kamp, som barnet ikke har skabt, og som barnet ikke har forudsætninger for at stå i.

I disse tilfælde bliver forældrefremmedgørelse et redskab til at bevare kontrol. Ikke over partneren længere – men over relationen mellem barn og forælder.

Når barnet vælger den stærkeste for at overleve

I nogle familier ser man, at barnet langsomt begynder at tage afstand fra den ene forælder. Ikke nødvendigvis fordi denne forælder har gjort barnet noget direkte – men fordi barnet mærker, hvem der har mest magt, hvem der reagerer voldsomst, og hvor konflikten er farligst.

Barnets afvisning kan være en overlevelsesstrategi.
En måde at skabe fred på.
En måde at beskytte sig selv mod uro, vrede, trusler og psykisk pres.

I den proces kan også mødre blive fremmedgjort i en sådan grad, at kontakten til barnet helt brydes – selvom de tidligere har været barnets primære tryghedsfigur.

Når moderen bliver den, der mister forbindelsen

For mange er det svært at forestille sig, at en mor kan blive skubbet ud af sit barns liv. Men det sker. Også i familier, hvor der tidligere har været vold mod kvinden. I disse tilfælde kan barnet komme til at vælge den mest dominerende forælder – ikke af kærlighed, men af frygt og behovet for ro.

Moderen står tilbage med:

  • sorgen over det levende tab

  • magtesløsheden

  • skammen

  • følelsen af at være gjort til “den forkerte”

  • og den dybe smerte i at være mor uden barn i hverdagen

Det er en sorg, der sjældent bliver forstået fuldt ud af omverdenen.

Forældrefremmedgørelse som en del af psykisk vold

Forældrefremmedgørelse i relation til psykisk vold er ikke et tilfældigt brud i relationen. Det er en proces, hvor manipulation, frygt, kontrol og loyalitetspres langsomt ændrer barnets billede af den ene forælder. Fortællinger skabes og gentages. Virkeligheden forvrænges. Og til sidst kan barnet tage afstand for at overleve følelsesmæssigt.

Det er vold – også selvom der ikke er blå mærker.

Når både forælder og barn mister hinanden

For både mødre og fædre, der rammes af forældrefremmedgørelse, er det et tab, der ikke har nogen naturlig afslutning. Barnet er jo derude et sted. Lever sit liv. Trækker vejret. Vokser. Uden forælderen.

Samtidig mister barnet forbindelsen til en vigtig del af sin identitet. For et barn mister ikke kun en forælder. Barnet mister også spejlingen af sig selv i relationen.

Det er ikke din skyld

Hverken forældre eller børn bærer skylden for forældrefremmedgørelse. Det er et resultat af konflikt, magt, frygt og psykisk vold – ikke af manglende kærlighed.

Et barn, der vender sig væk, gør det sjældent af lyst.
Det gør det for at overleve.

Der skal være plads til alle historier

I debatten om forældrefremmedgørelse er det afgørende, at der bliver plads til hele billedet. Både fædre og mødre kan miste deres børn. Både kvinder og mænd kan blive udsat for psykisk vold i forældresamarbejdet. Og børn kan komme i klemme på måder, som sætter dybe spor lang tid efter.

Du skal ikke stå alene med det

Sorgen over et barn, der forsvinder følelsesmæssigt eller fysisk ud af dit liv, er en af de tungeste sorgformer, der findes. Og den må ikke overses, ties ihjel eller forklares væk med systemiske begreber alene.

Der er brug for:

  • fællesskab

  • vidnesbyrd

  • støtte

  • forståelse

  • og plads til både vrede, håb og magtesløshed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i kommende tilbud om emnet

Er du forælder og ramt af forældrefremmedgørelse – uanset om du er mor eller far? Hos Omdrejningspunktet finder du fællesskab, forståelse og støtte til at stå i det ubærlige.