af Omdp | apr 4, 2026 | Psykisk-Vold
Når dine grænser forsvinder – og vejen tilbage til dig selv
Dine grænser forsvinder ikke bare fra den ene dag til den anden.
De bliver langsomt udvisket.
Du mærker dem måske stadig – som en uro i kroppen.
En fornemmelse af, at noget ikke er rigtigt.
Men du siger ikke noget.
For du har lært, at det er nemmere at tilpasse sig end at stå fast.
Hvad er grænsesætning?
Grænsesætning handler ikke om at være hård.
Det handler om at være tro mod sig selv.
At kunne mærke:
Hvad er okay for mig – og hvad er ikke?
Og vigtigst af alt:
At handle på det.
I relationer præget af psykisk vold bliver grænsesætning ofte gradvist nedbrudt.
Du lærer at:
- Tvivle på dine egne behov
- Overhøre dine egne signaler
- Prioritere den andens følelser over dine egne
Og til sidst kan det føles, som om du ikke længere har ret til dine egne grænser.
Når du står til rådighed for et andet menneske
Mange, der har været i psykisk voldelige relationer, kender følelsen af altid at skulle være til rådighed.
Tilpasse sig.
Forklare.
Rette ind.
Måske tænker du:
- Jeg må ikke gøre ham vred
- Jeg må ikke skuffe
- Jeg må ikke sige fra
Og langsomt bliver din rolle at være den, der rummer, forstår og bærer.
Men grænsesætning betyder at tage retten tilbage:
Retten til ikke altid at være til rådighed.
Retten til at sige nej.
Retten til at vælge dig selv.
Du er kun ansvarlig for din egen del
Noget af det mest afgørende i grænsesætning er at forstå:
Du er kun ansvarlig for din egen del af en relation.
Ikke for den andens reaktioner.
Ikke for deres følelser.
Ikke for deres måde at være i verden på.
Det betyder ikke, at du ikke må være omsorgsfuld.
Men det betyder, at du ikke skal bære det, der ikke er dit.
Hvorfor er det så svært at sætte grænser?
Grænsesætning kan føles næsten umuligt, når du har været vant til det modsatte.
Du kan opleve:
- Skyld, når du siger fra
- Frygt for konflikter
- Angst for at blive afvist
- En følelse af at være egoistisk
Men det er ikke fordi, der er noget galt med dig.
Det er fordi, dine grænser er blevet overskredet så mange gange, at det er blevet normalt.
Grænsesætning er ikke at skubbe andre væk
Mange tror, at grænsesætning betyder at lukke af.
Men i virkeligheden er det det modsatte.
Når du sætter grænser, skaber du klarhed.
Ærlighed.
Autenticitet.
Du giver andre mulighed for at møde dig – som du faktisk er.
Og du giver dig selv mulighed for at være i relationer, hvor du ikke mister dig selv.
At genfinde dine grænser
At genfinde sine grænser er en proces.
Det begynder ofte stille.
Med at mærke:
Hvad føles rigtigt for mig?
Med at sige små ting højt:
Det har jeg ikke lyst til.
Det føles ikke godt for mig.
Og med at øve sig i at stå i det – også når det er svært.
Du må gerne vælge dig selv
Måske er det det vigtigste:
Du må gerne vælge dig selv.
Også selvom andre bliver skuffede.
Også selvom det skaber konflikt.
Også selvom det føles uvant.
Grænsesætning er ikke egoisme.
Det er selvrespekt.
Du er ikke alene
I Omdrejningspunktet møder vi mange, der har mistet kontakten til deres egne grænser.
Og som langsomt begynder at finde dem igen.
Gennem fællesskab.
Gennem spejling.
Gennem det at opdage:
Jeg må godt være her – som jeg er.
Få hjælp til grænsesætning og psykisk vold
Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er det vigtigt at vide:
Dine grænser er ikke forkerte.
Dine behov er ikke for meget.
Og du har ret til at være dig.
Hos Omdrejningspunktet tilbyder vi fællesskab og støtte til mennesker, der har været udsat for psykisk vold.
af Omdp | apr 4, 2026 | Psykisk-Vold
Der er et punkt i mange psykisk voldelige relationer, hvor noget skifter.
Ikke nødvendigvis i det, der sker.
Men i det, du begynder at tro.
Du begynder at tro, at det er dig.
At du fremprovokerer det.
At du får det værste frem i ham.
At hvis bare du var roligere, mildere, klogere, mere tålmodig… så ville han være anderledes.
Og lige dér begynder overansvaret.
Overansvar i psykisk vold – når du tager ansvar for hans handlinger
Overansvar er en af de mest oversete mekanismer i psykisk vold.
Det betyder, at du begynder at tage ansvar for din partners krænkende, utilregnelige eller nedbrydende adfærd.
Du forklarer det.
Undskylder det.
Tilpasser dig det.
Måske tænker du:
- Han har haft en svær barndom
- Han bliver bare presset
- Jeg sagde også noget forkert
- Jeg kunne have gjort det anderledes
Men sandheden er:
Du kan ikke tage ansvar for et andet menneskes adfærd.
Og alligevel er det præcis det, mange gør i relationer præget af psykisk vold.
“Jeg må være for meget…”
En af de mest smertefulde erkendelser er denne:
At du begynder at se dig selv som problemet.
At du tænker:
- Jeg er for følsom
- Jeg er for krævende
- Jeg provokerer ham
- Jeg er svær at være sammen med
Og så begynder du at justere dig selv.
Gøre dig mindre.
Mere stille.
Mere rummelig.
Men det stopper ikke hans adfærd.
Det flytter bare dine grænser længere og længere væk fra dig selv.
Grooming og manipulation: Når du bliver gjort ansvarlig
Det er ikke tilfældigt, at du begynder at tage ansvar.
Det er en del af dynamikken.
En del af manipulationen.
En del af det, man kalder grooming i psykisk vold.
Langsomt bliver du ført derhen, hvor du tror:
- At du kan ændre ham
- At du kan hjælpe ham
- At det er dig, der kan få ham til at blive “god igen”
Du begynder at holde fast – ikke kun i ham, men i håbet.
Håbet om, at det kan blive anderledes, hvis bare du gør det rigtigt.
Hvorfor bliver man i en psykisk voldelig relation?
Mange spørger:
“Hvorfor går du ikke bare?”
Men de ser ikke det, der sker indeni.
De ser ikke:
- Skylden
- Forvirringen
- Overansvaret
- Håbet
For når du tager ansvar for hans adfærd, føles det ikke som et valg at blive.
Det føles som en forpligtelse.
Som noget, du ikke bare kan slippe.
Når virkeligheden bliver vendt på hovedet
I psykisk vold – og særligt i dynamikker med gaslighting – bliver virkeligheden gradvist fordrejet.
Du begynder at tvivle på dig selv.
Dine oplevelser.
Dine reaktioner.
Og samtidig bliver du gjort ansvarlig for det, der sker.
Det er en dobbelt belastning:
Du mister dig selv – og tager skylden for det.
Du kan ikke redde ham
Det er måske det sværeste at tage ind:
Du kan ikke redde ham.
Du kan ikke hele ham.
Du kan ikke elske ham “rigtig” nok til, at han ændrer sig.
Og det er ikke din opgave.
Din opgave er ikke at bære hans smerte på dine skuldre.
Din opgave er at finde hjem til dig selv igen.
Vejen ud af overansvar
At slippe overansvar er en proces.
Det begynder ofte med en stille erkendelse:
Det her er ikke mit ansvar.
Og det kan føles uvant. Næsten forkert.
For du har måske lært, at kærlighed er at bære, forstå, rumme og blive.
Men kærlighed må aldrig koste dig dig selv.
Du er ikke alene
I Omdrejningspunktet møder vi mange, der har levet med overansvar i psykisk voldelige relationer.
Mennesker, der har båret alt for meget – alt for længe.
Og som langsomt begynder at lægge det fra sig igen.
Ikke fordi de er svage.
Men fordi de endelig begynder at se klart.
Få hjælp til at bryde med psykisk vold
Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, er det vigtigt at vide:
Du er ikke forkert.
Du er ikke for meget.
Og det er ikke dit ansvar.
I Omdrejningspunktet tilbyder vi fællesskab og støtte til mennesker, der har været udsat for psykisk vold.
Her bliver du mødt – ikke gjort forkert.
af Omdp | jan 18, 2026 | Psykisk-Vold
Flying monkeys – når andre bliver en del af volden
Flying monkeys er et begreb, der bruges om en del af den psykisk voldelige adfærd. Begrebet beskriver de personer, som – bevidst eller ubevidst – bliver inddraget i en udøvers psykiske vold. Begrebet stammer oprindeligt fra Troldmanden fra Oz, hvor heksens “flyvende aber” udfører hendes ordrer. I psykisk vold refererer det til mennesker, der hjælper udøveren. Hjælper med at kontrollere, overvåge eller påvirke den voldsramte.
Hvordan fungerer begrebet i praksis?
Flying monkeys kan være:
De kan viderebringe budskaber, så tvivl, kritisere, presse til forsoning eller bekræfte udøverens fortælling, fx:
“Han mener det jo ikke ondt.”
“Du overdriver nok lidt.”
“Du burde give ham en chance mere.”
På den måde bliver den voldsramte isoleret, tvivlende og fastholdt – ikke kun af udøveren, men af omgivelserne.
Bevidst og ubevidst deltagelse
Nogle andre mennesker handler bevidst og loyalt over for udøveren. Andre tror oprigtigt, at de hjælper, eller har kun hørt én side af historien. Fælles for dem er, at deres handlinger forlænger og forstærker volden. Det kan være meget svært at forstå hvordan en krænker fungerer. At et menneske kan have dårlig intentioner og føle sig særligt berettiget. Ofte lader vi tvivlen komme andre mennesker til gode. Eller tillægger dem en empati, som de ikke besidder. Måske fordi vi tror de tænker, som vi selv gør.
Også selvom intentionen ikke er ond.
Hvorfor er flying monkeys så skadelige?
Flying monkeys:
forstærker victim blaming
underminerer den voldsramtes virkelighedsopfattelse
øger isolation og ensomhed
gør det sværere at bryde fri
Når flere gentager den samme fortælling, begynder den voldsramte ofte at tvivle på sig selv. Mange tænker: “Måske er det mig, der er problemet.”
Flying monkeys og børn
I familier med psykisk vold, kan andre mennesker også blive brugt i relation til børnene. Feks. gennem påvirkning, loyalitetskonflikter eller negativ omtale af den anden forælder. Det skaber utryghed og øger risikoen for, at voldens mønstre videreføres. Det er svært at forstå at der findes forældre, som ikke evner at være forældre. Også dem som ser meget omsorgsfulde og ansvarsbevidste ud på overfladen.
Omdrejningspunktets tilgang
I Omdrejningspunktet arbejder vi med at:
identificere flying monkeys
adskille ansvar og roller
styrke den voldsramtes tillid til egen oplevelse
skabe et fællesskab, hvor virkeligheden bliver spejlet – ikke betvivlet
At forstå begrebet flying monkeys kan være en stor lettelse. Ikke fordi det fjerner smerten – men fordi det placerer ansvaret rigtigt.
Husk
Hvis andre mennesker presser dig, tvivler på dig eller taler på vegne af den, der har udsat dig for vold, er det ikke et tegn på, at du tager fejl. Det kan være et tegn på, at volden har fået flere stemmer.
