Flying monkeys

Flying monkeys

Flying monkeys – når andre bliver en del af volden

Flying monkeys er et begreb, der bruges om en del af den psykisk voldelige adfærd. Begrebet beskriver de personer, som – bevidst eller ubevidst – bliver inddraget i en udøvers psykiske vold. Begrebet stammer oprindeligt fra Troldmanden fra Oz, hvor heksens “flyvende aber” udfører hendes ordrer. I psykisk vold refererer det til mennesker, der hjælper udøveren. Hjælper med at kontrollere, overvåge eller påvirke den voldsramte.

Hvordan fungerer begrebet i praksis?

Flying monkeys kan være:

  • familie

  • venner

  • kolleger

  • nye partnere

  • professionelle eller myndighedspersoner

De kan viderebringe budskaber, så tvivl, kritisere, presse til forsoning eller bekræfte udøverens fortælling, fx:

  • “Han mener det jo ikke ondt.”

  • “Du overdriver nok lidt.”

  • “Du burde give ham en chance mere.”

På den måde bliver den voldsramte isoleret, tvivlende og fastholdt – ikke kun af udøveren, men af omgivelserne.

Bevidst og ubevidst deltagelse

Nogle andre mennesker handler bevidst og loyalt over for udøveren. Andre tror oprigtigt, at de hjælper, eller har kun hørt én side af historien. Fælles for dem er, at deres handlinger forlænger og forstærker volden. Det kan være meget svært at forstå hvordan en krænker fungerer. At et menneske kan have dårlig intentioner og føle sig særligt berettiget. Ofte lader vi tvivlen komme andre mennesker til gode. Eller tillægger dem en empati, som de ikke besidder. Måske fordi vi tror de tænker, som vi selv gør.

Også selvom intentionen ikke er ond.

Hvorfor er flying monkeys så skadelige?

Flying monkeys:

  • forstærker victim blaming

  • underminerer den voldsramtes virkelighedsopfattelse

  • øger isolation og ensomhed

  • gør det sværere at bryde fri

Når flere gentager den samme fortælling, begynder den voldsramte ofte at tvivle på sig selv. Mange tænker: “Måske er det mig, der er problemet.”

Flying monkeys og børn

I familier med psykisk vold, kan andre mennesker også blive brugt i relation til børnene. Feks. gennem påvirkning, loyalitetskonflikter eller negativ omtale af den anden forælder. Det skaber utryghed og øger risikoen for, at voldens mønstre videreføres. Det er svært at forstå at der findes forældre, som ikke evner at være forældre. Også dem som ser meget omsorgsfulde og ansvarsbevidste ud på overfladen.

Omdrejningspunktets tilgang

I Omdrejningspunktet arbejder vi med at:

  • identificere flying monkeys

  • adskille ansvar og roller

  • styrke den voldsramtes tillid til egen oplevelse

  • skabe et fællesskab, hvor virkeligheden bliver spejlet – ikke betvivlet

At forstå begrebet flying monkeys kan være en stor lettelse. Ikke fordi det fjerner smerten – men fordi det placerer ansvaret rigtigt.

Husk

Hvis andre mennesker presser dig, tvivler på dig eller taler på vegne af den, der har udsat dig for vold, er det ikke et tegn på, at du tager fejl. Det kan være et tegn på, at volden har fået flere stemmer.


Victim blaming – det er nok bare mig der er sart!

Victim blaming – det er nok bare mig der er sart!

Victim blaming – når skylden vendes mod den, der er blevet udsat for psykisk vold

Victim blaming er et udbredt og skadeligt fænomen, som mange mennesker udsat for psykisk vold møder – både fra omgivelserne og fra sig selv. I stedet for at rette fokus mod den, der udøver volden, bliver ansvaret vendt mod den voldsramte. Det skaber skam, tvivl og tavshed – og gør det langt sværere at bryde fri.

Hos Omdrejningspunktet møder vi hver dag mennesker, der har internaliseret skyld og ansvar for vold, de aldrig har været skyld i.

Hvad er victim blaming?

Victim blaming betyder, at den person, der har været udsat for vold eller overgreb, bliver holdt helt eller delvist ansvarlig for det, der er sket. Det kan lyde som:

  • “Hvorfor gik du ikke bare?”

  • “Du må også have provokeret ham.”

  • “Du valgte jo selv at blive.”

I tilfælde af psykisk vold er victim blaming særligt udbredt, fordi volden ofte er usynlig, subtil og svær at dokumentere. Det gør det nemt for omgivelserne – og for udøveren – at så tvivl om den voldsramtes oplevelser.

Victim blaming som en del af psykisk vold

Victim blaming er ikke kun noget, der kommer udefra. Det er ofte en integreret del af selve den psykiske vold. Gennem manipulation, gaslighting og ansvarsforskydning lærer den voldsramte gradvist at tvivle på sig selv:

  • “Det er nok mig, der er for følsom.”

  • “Hvis jeg bare var anderledes, ville det ikke ske.”

Over tid kan denne indre stemme blive lige så nedbrydende som volden selv.

Hvorfor er victim blaming så skadeligt?

Victim blaming:

  • forlænger volden – også efter relationen er brudt

  • skaber skam og tavshed

  • forhindrer hjælp og støtte

  • øger risikoen for tilbagefald til voldelige relationer

Mange bliver først i stand til at bryde ud, når de forstår én afgørende sandhed:

Vold er altid udøverens ansvar – aldrig den, der bliver udsat.

Victim blaming og børn

Når der er børn involveret, rammer victim blaming endnu hårdere. Mødre (og fædre) bliver ofte mødt med spørgsmål som:

  • “Hvorfor fandt du dig i det – tænkte du ikke på børnene?”

Men sandheden er, at psykisk vold netop nedbryder handlekraft, overblik og selvværd. At forebygge den sociale arv kræver forståelse – ikke bebrejdelse.

Omdrejningspunktets tilgang: Fra skyld til forståelse

I Omdrejningspunktet arbejder vi aktivt med at afmontere victim blaming gennem:

  • psykoedukation om psykisk vold

  • fællesskab og spejling med andre voldsramte

  • en faglig og erfaringsbaseret tilgang, hvor skyld placeres korrekt

Her bliver deltagerne mødt med respekt, troværdighed og anerkendelse – ikke spørgsmålstegn ved deres oplevelser.

Hvis du genkender dig selv

Hvis du sidder med følelsen af, at volden var din egen skyld, så vid dette:

  • Du gjorde det bedste, du kunne med det, du vidste dengang

  • Psykisk vold forandrer måden, vi tænker, føler og handler på

  • Du er ikke forkert – du har været udsat for vold

At slippe victim blaming er et vigtigt skridt på vejen fra smerte til ressource.

Han ligner en god far

Han ligner en god far – når tvivlen er en del af psykisk vold

Han ligner en god far.
Han siger også selv, at han er en god far.
Og nogle gange begynder jeg at tro på det.

Når han kritiserer mig, tænker jeg, at han måske har ret.
Måske ved han bedst.
Måske er det bare mig, der er psykisk sårbar.
Måske er det mig, der ikke har overskud nok.

Og ja – det går også ud over mine børn.
Men spørgsmålet er hvorfor.

Når kritik bliver til kontrol

Psykisk vold lever ofte i tvivlen. I de stille øjeblikke, hvor man begynder at betvivle sig selv mere end den anden. Når kritik forklares som omsorg, og kontrol forklædes som bekymring.

Over tid kan denne tvivl skabe følelsen af at være utilstrækkelig – som mor, som menneske og som forælder.

Hvad er en god far – i virkeligheden?

Virkeligheden er enkel, men svær at tage ind, når man er midt i den:

En god far skader aldrig sine børns mor!

Han nedbryder ikke hendes selvværd.
Han får hende ikke til at tvivle på sig selv.
Han gør ikke hendes liv utrygt.

For børns trivsel hænger uløseligt sammen med deres mors trivsel.
Nerven og livsvilkåret for børn formes i den relation, de vokser op i.

Husk det – når du bliver i tvivl

Hvis du igen og igen begynder at tænke, at det hele nok er din skyld, så stop op og mind dig selv om dette:

En god far beskytter – han kontrollerer ikke.

En god far styrker – han nedbryder ikke.

Og vigtigst af alt:
En god far skader aldrig sine børns mor.


 

Han kontrollerede min vægt

Han kontrollerede min vægt

Kontrollerede min vægt, da jeg var gravid!

Psykisk vold under graviditet – når kontrol, ydmygelse og frygt bliver en del af hverdagen

Psykisk vold kan være svær at få øje på – især når den foregår bag lukkede døre og kamufleres som omsorg. For mig begyndte kontrollen for alvor under min graviditet.

Kontrol og overvågning under graviditeten

Han insisterede på at deltage i alle jordemoderkonsultationer – ikke fordi han ønskede at støtte mig, men for at sikre, at jeg ikke sagde noget forkert eller fortalte noget om ham. Ironisk nok hadede han at tage med, men kontrollen var vigtigere end ubehaget.

Efter hvert jordemoderbesøg blev jeg vejet af ham – offentligt i venteværelset – så han kunne holde øje med, hvor meget jeg tog på. Derefter kritiserede han min vægt. Over for sundhedsplejersken fremstillede han sig som bekymret for, at jeg ikke spiste, men derhjemme blev jeg kritiseret uanset hvad jeg gjorde. Jeg spiste mindre for at undgå hans kommentarer – og når jeg spiste, blev det igen mødt med hån.

Gaslighting og psykisk nedbrydning

Han vendte alle uenigheder og konflikter, så det altid blev mig, der havde misforstået, huskede forkert eller var problemet. Jeg begyndte at tvivle på min egen hukommelse og dømmekraft.

Han kaldte mig gentagne gange psykisk syg, mentalt forstyrret, ustabil og uegnet som forælder. Ordene satte sig dybt og skabte skam, frygt og selvhad.

Seksuel ydmygelse og grænseoverskridelser

Han gjorde ofte seksuelle tilnærmelser, og når jeg sagde nej, blev jeg mødt med grove fornærmelser: at jeg var klam, ulækker og tyk – både under graviditeten og efter fødslen. Seksualiteten blev brugt som magtmiddel og straf.

Tidligt i forholdet pressede han mig til ubeskyttet sex for at gøre mig gravid, fordi han ønskede børn. Jeg var selv i tvivl. Senere truede han med at køre galt med mig i bilen, da jeg var omkring uge 17, så jeg ville abortere.

Manipulation, straf og økonomisk kontrol

Han forsøgte systematisk at splitte mig fra min familie ved at spille os ud mod hinanden. Når han havde gjort eller sagt noget grænseoverskridende, gav han mig “undskyld-gaver” – ofte med forventning om, at jeg til gengæld gjorde noget for ham.

Han pressede mig til at tage en lederstilling. Da jeg fik den og begyndte at tjene flere penge end ham, blev han vred og truende. Økonomisk selvstændighed blev et problem – ikke en styrke.

Samvær som magtmiddel

Efter bruddet begyndte han at straffe mig ved at aflyse samvær med vores barn – ofte i sidste øjeblik – hvis han ikke fik sin vilje. Vores barn blev et redskab i hans kontrol.

Ydmygelse og latterliggørelse

Han udstillede mig som uintelligent foran sine venner på grund af min jyske accent, mens han selv er fra København. Flere af hans venner deltog i latterliggørelsen. Det var små stik – men de ramte igen og igen.


Psykisk vold er vold – også når den er usynlig

Psykisk vold handler ikke om enkelte episoder, men om mønstre: kontrol, manipulation, nedgørelse og frygt. Især under graviditet og i forældreskab kan volden eskalere, fordi magtbalancen ændrer sig.

Hvis du kan genkende noget af dette, er det ikke dig, der er forkert.
Det er vold – og du fortjener støtte, respekt og et liv uden frygt.

Når samvær bliver styring

Når samvær bliver styring

Når børnene bliver en del af den psykiske vold

– om hvordan volden ofte eskalerer efter et brud

Mange tror, at volden stopper, når man forlader et psykisk voldeligt forhold.
For mange forældre – særligt mødre – er virkeligheden desværre den modsatte.

Når relationen brydes, mister den psykisk voldelige partner det vigtigste styringsredskab: kontrol. Og når kontrollen over partneren forsvinder, flyttes kampen ofte et andet sted hen. Alt for ofte til børnene.

Psykisk vold stopper ikke nødvendigvis ved bruddet

I psykisk vold handler det ikke om temperament eller konflikter. Det handler om magt, kontrol og dominans. Når et brud sker, oplever den voldelige part et kontroltab, som kan udløse en eskalation i adfærden.

Her bliver børnene et middel til at:

  • fastholde kontakt

  • skabe utryghed

  • straffe den anden for at have forladt relationen

  • genvinde en følelse af magt

Samvær, forældresamarbejde og juridiske processer bliver ikke et fælles ansvar – men et våben.

Når samvær bliver styring

Mange forældre i Omdrejningspunktet fortæller om:

  • uforudsigelige ændringer i samvær

  • gentagne konflikter om afhentning og aflevering

  • beskyldninger, underretninger og trusler

  • børn, der bliver budbringere eller følelsesmæssige gidsler

  • en konstant frygt for, hvad der nu vil ske

Det er ikke samarbejde. Det er fortsat psykisk vold – nu udøvet gennem børnene.

Børn mærker mere, end vi tror

Børn, der vokser op i denne dynamik, lever i et krydspres, de aldrig selv har valgt. De mærker uroen, spændingen og loyalitetskonflikten. Mange bliver:

  • urolige eller ængstelige

  • overtilpassede

  • vrede eller indadvendte

  • ansvarstagende langt før tid

Selvom volden ikke altid er synlig, sætter den dybe spor.

Forældrefremmedgørelse og samværdschikane skader børnene

Omdrejningspunktet tilbyder hjælp til forældre der har børn i klemme

Hvorfor mange først bryder ud for børnenes skyld

Over 70 % af deltagerne i Omdrejningspunktet er forældre. Mange fortæller, at de først fandt styrken til at bryde ud, da de så, hvordan volden påvirkede deres børn.

Det handler ikke kun om at beskytte sig selv.
Det handler om at bryde en social arv.

At sige: “Mine børn skal ikke vokse op med det samme, som jeg gjorde.”

Du er ikke konflikt skaberen

En af de mest smertefulde konsekvenser af psykisk vold er den tvivl, den efterlader. Mange forældre begynder at spørge sig selv:

  • Er det mig, der skaber konflikten?

  • Overreagerer jeg?

  • Burde jeg bare give efter for børnenes skyld?

Sandheden er:
Når volden eskalerer efter et brud, er det ikke fordi du satte en grænse.
Det er fordi grænsen virkede.

Der findes hjælp – også når børn er involveret

I Omdrejningspunktet møder vi forældre, der står midt i denne virkelighed. Vi ved, hvor udmattende, ensomt og frygtsomt det kan være. Og vi ved, hvor vigtigt det er at få støtte, spejling og viden – både for din egen skyld og for dine børns.

Psykisk vold ophører ikke altid ved et brud.
Men den kan ophøre, når du ikke længere står alene.


Hvis du genkender dig selv i dette, er du ikke alene.
Og det er ikke dig, der er forkert.

💛
Omdrejningspunktet
– et fællesskab for mennesker, der vil bryde voldens mønstre og skabe et andet liv for sig selv og deres børn.