Flying monkeys

Flying monkeys

Flying monkeys – når andre bliver en del af volden

Flying monkeys er et begreb, der bruges om en del af den psykisk voldelige adfærd. Begrebet beskriver de personer, som – bevidst eller ubevidst – bliver inddraget i en udøvers psykiske vold. Begrebet stammer oprindeligt fra Troldmanden fra Oz, hvor heksens “flyvende aber” udfører hendes ordrer. I psykisk vold refererer det til mennesker, der hjælper udøveren. Hjælper med at kontrollere, overvåge eller påvirke den voldsramte.

Hvordan fungerer begrebet i praksis?

Flying monkeys kan være:

  • familie

  • venner

  • kolleger

  • nye partnere

  • professionelle eller myndighedspersoner

De kan viderebringe budskaber, så tvivl, kritisere, presse til forsoning eller bekræfte udøverens fortælling, fx:

  • “Han mener det jo ikke ondt.”

  • “Du overdriver nok lidt.”

  • “Du burde give ham en chance mere.”

På den måde bliver den voldsramte isoleret, tvivlende og fastholdt – ikke kun af udøveren, men af omgivelserne.

Bevidst og ubevidst deltagelse

Nogle andre mennesker handler bevidst og loyalt over for udøveren. Andre tror oprigtigt, at de hjælper, eller har kun hørt én side af historien. Fælles for dem er, at deres handlinger forlænger og forstærker volden. Det kan være meget svært at forstå hvordan en krænker fungerer. At et menneske kan have dårlig intentioner og føle sig særligt berettiget. Ofte lader vi tvivlen komme andre mennesker til gode. Eller tillægger dem en empati, som de ikke besidder. Måske fordi vi tror de tænker, som vi selv gør.

Også selvom intentionen ikke er ond.

Hvorfor er flying monkeys så skadelige?

Flying monkeys:

  • forstærker victim blaming

  • underminerer den voldsramtes virkelighedsopfattelse

  • øger isolation og ensomhed

  • gør det sværere at bryde fri

Når flere gentager den samme fortælling, begynder den voldsramte ofte at tvivle på sig selv. Mange tænker: “Måske er det mig, der er problemet.”

Flying monkeys og børn

I familier med psykisk vold, kan andre mennesker også blive brugt i relation til børnene. Feks. gennem påvirkning, loyalitetskonflikter eller negativ omtale af den anden forælder. Det skaber utryghed og øger risikoen for, at voldens mønstre videreføres. Det er svært at forstå at der findes forældre, som ikke evner at være forældre. Også dem som ser meget omsorgsfulde og ansvarsbevidste ud på overfladen.

Omdrejningspunktets tilgang

I Omdrejningspunktet arbejder vi med at:

  • identificere flying monkeys

  • adskille ansvar og roller

  • styrke den voldsramtes tillid til egen oplevelse

  • skabe et fællesskab, hvor virkeligheden bliver spejlet – ikke betvivlet

At forstå begrebet flying monkeys kan være en stor lettelse. Ikke fordi det fjerner smerten – men fordi det placerer ansvaret rigtigt.

Husk

Hvis andre mennesker presser dig, tvivler på dig eller taler på vegne af den, der har udsat dig for vold, er det ikke et tegn på, at du tager fejl. Det kan være et tegn på, at volden har fået flere stemmer.


Victim blaming – det er nok bare mig der er sart!

Victim blaming – det er nok bare mig der er sart!

Victim blaming – når skylden vendes mod den, der er blevet udsat for psykisk vold

Victim blaming er et udbredt og skadeligt fænomen, som mange mennesker udsat for psykisk vold møder – både fra omgivelserne og fra sig selv. I stedet for at rette fokus mod den, der udøver volden, bliver ansvaret vendt mod den voldsramte. Det skaber skam, tvivl og tavshed – og gør det langt sværere at bryde fri.

Hos Omdrejningspunktet møder vi hver dag mennesker, der har internaliseret skyld og ansvar for vold, de aldrig har været skyld i.

Hvad er victim blaming?

Victim blaming betyder, at den person, der har været udsat for vold eller overgreb, bliver holdt helt eller delvist ansvarlig for det, der er sket. Det kan lyde som:

  • “Hvorfor gik du ikke bare?”

  • “Du må også have provokeret ham.”

  • “Du valgte jo selv at blive.”

I tilfælde af psykisk vold er victim blaming særligt udbredt, fordi volden ofte er usynlig, subtil og svær at dokumentere. Det gør det nemt for omgivelserne – og for udøveren – at så tvivl om den voldsramtes oplevelser.

Victim blaming som en del af psykisk vold

Victim blaming er ikke kun noget, der kommer udefra. Det er ofte en integreret del af selve den psykiske vold. Gennem manipulation, gaslighting og ansvarsforskydning lærer den voldsramte gradvist at tvivle på sig selv:

  • “Det er nok mig, der er for følsom.”

  • “Hvis jeg bare var anderledes, ville det ikke ske.”

Over tid kan denne indre stemme blive lige så nedbrydende som volden selv.

Hvorfor er victim blaming så skadeligt?

Victim blaming:

  • forlænger volden – også efter relationen er brudt

  • skaber skam og tavshed

  • forhindrer hjælp og støtte

  • øger risikoen for tilbagefald til voldelige relationer

Mange bliver først i stand til at bryde ud, når de forstår én afgørende sandhed:

Vold er altid udøverens ansvar – aldrig den, der bliver udsat.

Victim blaming og børn

Når der er børn involveret, rammer victim blaming endnu hårdere. Mødre (og fædre) bliver ofte mødt med spørgsmål som:

  • “Hvorfor fandt du dig i det – tænkte du ikke på børnene?”

Men sandheden er, at psykisk vold netop nedbryder handlekraft, overblik og selvværd. At forebygge den sociale arv kræver forståelse – ikke bebrejdelse.

Omdrejningspunktets tilgang: Fra skyld til forståelse

I Omdrejningspunktet arbejder vi aktivt med at afmontere victim blaming gennem:

  • psykoedukation om psykisk vold

  • fællesskab og spejling med andre voldsramte

  • en faglig og erfaringsbaseret tilgang, hvor skyld placeres korrekt

Her bliver deltagerne mødt med respekt, troværdighed og anerkendelse – ikke spørgsmålstegn ved deres oplevelser.

Hvis du genkender dig selv

Hvis du sidder med følelsen af, at volden var din egen skyld, så vid dette:

  • Du gjorde det bedste, du kunne med det, du vidste dengang

  • Psykisk vold forandrer måden, vi tænker, føler og handler på

  • Du er ikke forkert – du har været udsat for vold

At slippe victim blaming er et vigtigt skridt på vejen fra smerte til ressource.