af Omdp | jan 18, 2026 | Psykisk-Vold
Victim blaming – når skylden vendes mod den, der er blevet udsat for psykisk vold
Victim blaming er et udbredt og skadeligt fænomen, som mange mennesker udsat for psykisk vold møder – både fra omgivelserne og fra sig selv. I stedet for at rette fokus mod den, der udøver volden, bliver ansvaret vendt mod den voldsramte. Det skaber skam, tvivl og tavshed – og gør det langt sværere at bryde fri.
Hos Omdrejningspunktet møder vi hver dag mennesker, der har internaliseret skyld og ansvar for vold, de aldrig har været skyld i.
Hvad er victim blaming?
Victim blaming betyder, at den person, der har været udsat for vold eller overgreb, bliver holdt helt eller delvist ansvarlig for det, der er sket. Det kan lyde som:
-
“Hvorfor gik du ikke bare?”
-
“Du må også have provokeret ham.”
-
“Du valgte jo selv at blive.”
I tilfælde af psykisk vold er victim blaming særligt udbredt, fordi volden ofte er usynlig, subtil og svær at dokumentere. Det gør det nemt for omgivelserne – og for udøveren – at så tvivl om den voldsramtes oplevelser.
Victim blaming som en del af psykisk vold
Victim blaming er ikke kun noget, der kommer udefra. Det er ofte en integreret del af selve den psykiske vold. Gennem manipulation, gaslighting og ansvarsforskydning lærer den voldsramte gradvist at tvivle på sig selv:
-
“Det er nok mig, der er for følsom.”
-
“Hvis jeg bare var anderledes, ville det ikke ske.”
Over tid kan denne indre stemme blive lige så nedbrydende som volden selv.
Hvorfor er victim blaming så skadeligt?
Victim blaming:
-
forlænger volden – også efter relationen er brudt
-
skaber skam og tavshed
-
forhindrer hjælp og støtte
-
øger risikoen for tilbagefald til voldelige relationer
Mange bliver først i stand til at bryde ud, når de forstår én afgørende sandhed:
Vold er altid udøverens ansvar – aldrig den, der bliver udsat.
Victim blaming og børn
Når der er børn involveret, rammer victim blaming endnu hårdere. Mødre (og fædre) bliver ofte mødt med spørgsmål som:
Men sandheden er, at psykisk vold netop nedbryder handlekraft, overblik og selvværd. At forebygge den sociale arv kræver forståelse – ikke bebrejdelse.
Omdrejningspunktets tilgang: Fra skyld til forståelse
I Omdrejningspunktet arbejder vi aktivt med at afmontere victim blaming gennem:
-
psykoedukation om psykisk vold
-
fællesskab og spejling med andre voldsramte
-
en faglig og erfaringsbaseret tilgang, hvor skyld placeres korrekt
Her bliver deltagerne mødt med respekt, troværdighed og anerkendelse – ikke spørgsmålstegn ved deres oplevelser.
Hvis du genkender dig selv
Hvis du sidder med følelsen af, at volden var din egen skyld, så vid dette:
-
Du gjorde det bedste, du kunne med det, du vidste dengang
-
Psykisk vold forandrer måden, vi tænker, føler og handler på
-
Du er ikke forkert – du har været udsat for vold
At slippe victim blaming er et vigtigt skridt på vejen fra smerte til ressource.
af Omdp | dec 14, 2025 | Om Omdrejningspunktet
Hos OMDP er det en del af vores DNA at vores terapeuter og facilitatorer er erfaringspersoner. At støtte andre kvinder og mænd, som står det sted, man engang selv stod. Det giver mulighed for at transformere egne traumer til ressourcer. Denne transformation og ressource er til gavn for udviklingen af både de mennesker, som kommer i terapi og for terapeuten/facilitatoren selv.
Tvivl er en del af volden
For mennesker, der har været udsat for psykisk vold, er tvivlen en central problematik. Dels pga den psykiske volds nedbrydende karakter, men også fordi det er så svært at forklare og at blive forstået af sine nærmeste. Psykisk vold kan være så subtilt, at man ikke kan forstå det. Med mindre man selv har prøvet det.
I mødet med en terapeut/facilitator kan man dele sin historie, uden følelsen af at skulle forklare sig. Netop fordi de selv er erfaringspersoner. Den fælles forforståelse gør, at det er nemmere at komme ind til kernen. Både i det relationelle og i det terapeutiske arbejde. Man bliver simpelthen mødt med kærlige øjne der siger; jeg ser dig, jeg forstår dig.
Skam er en del af volden
En anden dimension, er den skam, der er forbundet med, at være udsat for vold. Der forekommer ofte en opfattelse af “hvorfor går offeret ikke bare”, “der skal to til tango” eller “er vedkommende ikke lidt sart”.
At dele sin historie med en erfaringsperson, smelter den skam. I det terapeutiske rum, opstår der en tryghed i, at alle har en fælles referenceramme og kan dele erfaringer, uden at blive mødt med manglende forståelse eller fordømmelse.
Frivillig terapeut i Omdp – Claire
Fra smerte til ressource
At bruge sin egen erfaring med psykisk vold. At bearbejde egne mønstre og traumer. At bygge et nyt liv op efter volden, til samlet set, at støtte andre, er transformerende. At bruge år af sit liv på, at være i en psykisk voldelig relation, for efterfølgende at bruge år på, at bearbejde sine oplevelser og hele sit indre psykiske liv. Ikke kun vores egne, men også vores børns traumer, kan medføre bitterhed og en følelse af at have spildt sit liv.
Når man formår, at bruge disse erfaringer til at skabe værdi, også for andre, bliver ens eget traumatiske stof, pludselig mere meningsfuldt. Det levede liv forvandles fra den rene sorg og elendighed, til en ressource. En ressource, som gør en forskel i mange andre menneskers liv. For de mennesker, som kommer i terapien, repræsenter disse terapeuter/facilitatorer, både et brud med isolationen og et håb for fremtiden.
Terapeuten fremtræder som en tryg base, som kan rumme deltagernes smerte med ro, kærlig omsorg og overskud. Et levende bevis på at man kan komme ud på den anden side efter volden og skabe sig et godt liv.
Denne ressource er fundamentet i Omdrejningspunktet!
Skrevet af psykoterapeut Claire Percy-Smith / Se mere om Claire her eller ring for booking af terapi på tlf. 31491053.
af Omdp | nov 30, 2025 | Højkonfliktsager, Materiel vold
Materiel vold – når vrede, larm og ødelæggelse bruges som magtmiddel
Materiel vold er en form for vold, der ofte bliver overset eller undervurderet. Mange forbinder vold med slag og fysiske overgreb, men materiel vold kan være lige så skræmmende og skadelig – også selvom den ikke altid rammer kroppen direkte.
Materiel vold handler ikke om ting. Det handler om magt, kontrol og frygt.
Vredesudbrud hører under materiel vold, også når der ikke udøves fysisk vold mod et menneske. Det kan være høje lyde, råb, skrig, skænderier og slag i døre, borde eller vægge. Det kan være ting, der bliver smadret, ødelagt, revet itu eller fjernet. Det kan være spark på møbler, ødelæggelse af personlige ejendele eller at få sine ting smidt ud.
Mange undervurderer belastningen ved materiel vold og tænker, at det “ikke er så slemt” sammenlignet med andre voldsformer. Men råb, skrig, truende adfærd og voldsomme bevægelser er dybt intimiderende og krænkende. De påvirker nervesystemet på samme måde som andre former for vold.
Når du lever med materiel vold, begynder du ofte at tilpasse dig. Du holder øje med hans humør. Du forsøger at regulere stemningen. Du gør alt for at undgå næste vredesudbrud. På den måde kommer magtbalancen imellem jer til at være ulige. Du bruger store mentale og følelsesmæssige ressourcer på at regulere en voksen, som selv har ansvar for sin adfærd.
Materiel vold kan også vise sig som hærværk. Ridser i bilen. Punkterede dæk. En ødelagt cykel. Smadrede genstande. Stjålne ting. Ofte går den voldsudøvende målrettet efter det, der betyder noget for dig. Minder. Billeder. Ting med affektionsværdi. Det rammer ikke kun din ejendom. Det rammer din identitet, din tryghed og din følelse af sikkerhed.
En særlig skræmmende del af den materielle vold er de høje lyde. Råben. Skrigen. Larm. Det skaber et konstant alarmberedskab i kroppen. Mange bærer dette alarmberedskab med sig i årevis – selv længe efter, at volden er stoppet.
Materiel vold er vold. Også når den ikke efterlader blå mærker.
